Brug en lille time sammen med Lisbeth, der underviser på Diplomuddannelsen i projektledelse. Hør hvordan du med uddannelsen kommer 360 grader rundt om ledelsesdisciplinen, får nye konkrete redskaber og styrker din evne til at lede opgaver, mennesker og processer i og omkring projekter.
På infomødet kommer vi omkring:
- Er Diplomuddannelsen i projektledelse relevant for dig?
- Hvordan uddannelsen kan skabe værdi i projekterne og styrke din rolle som projektleder.
- Erfaringer fra tidligere studerende og deres ledere – hvordan de har brugt uddannelsen i praksis.
- Hvordan undervisningen foregår – læringsdage med tæt kobling mellem teori og praksis.
- Uddannelsens struktur – de obligatoriske moduler, eksempler på valgmoduler og afgangsprojektet.
- Adgangskrav og praktiske forhold om ansøgning.
Infomødet giver et indblik i, hvordan en Diplom i projektledelse kan klæde dig på til at styre komplekse projekter og understøtte både udvikling og forandringsprocesser i organisationen.
Om uddannelsen
Med en Diplom i projektledelse styrkes dine kompetencer i arbejdet med projekter. Uddannelsen giver inspiration, metoder og perspektiver, der gør dig bedre til at planlægge, styre og gennemføre projekter – og til at lede de mennesker og teams, der driver arbejdet frem. Udgangspunktet er din egen praksis.
Læs mere om Diplom i projektledelse her.
Sådan deltager du
Webinaret/infomødet afholdes online via Microsoft Teams. Du kan derfor deltage hjemmefra eller fra arbejdspladsen via computer, tablet eller mobil.
Når du har tilmeldt dig, modtager du en bekræftelsesmail fra Teams med de oplysninger og det link, du skal bruge for at deltage i webinaret.
OBS: Tjek din spammappe, hvis du ikke modtager bekræftelsesmailen kort efter din tilmelding.