Pædagog: Hvorfor lytter børn mere til hinanden end til dig?

Hierarkier, udelukkelse og uro kan være tegn på, at børn påvirker hinanden på måder, der ikke er gode for fællesskabet. På webinaret får du indsigt i de dynamikker, der kan være på spil i jævnalderrelationer, og hvordan du kan genetablere balancen i børnegruppen.

Format

Webinar

Sted

Online

Pris

0 kr

Startdato

13. jan. 2027

Kom og bliv inspireret

Relationer til jævnaldrende er vigtige for børns udvikling. I fællesskabet lærer børn at samarbejde, forhandle, håndtere konflikter og regulere sig selv og hinanden. Det sker fx i legen, hvor de udvikler mange af deres sociale og følelsesmæssige kompetencer. 

Men den positive udvikling afhænger også af nærværende voksne, som er tilstrækkeligt tilgængelige – ikke nødvendigvis til stede i alt, hvad der sker, men klar til at træde til, når der er brug for det.

I en travl hverdag i dagtilbud, skole og SFO kan tid, tempo, ressourcer og mange samtidige opgaver gøre det svært at være tilstrækkeligt tilgængelig som voksen. 

Når børn oplever, at de voksne ikke er det, kan de begynde at orientere sig mere mod hinanden end mod de voksne. Børnegruppen kan blive svær at nå relationelt, og børnene kan komme til at regulere hinanden på uhensigtsmæssige måder. Det kan fx vise sig som skarpe hierarkier, udelukkelse, børn, der får en styrende rolle, eller uro, der breder sig i gruppen. 

På webinaret får du indsigt i de dynamikker, der kan være på spil i jævnalderrelationer. 

Du bliver klogere på: 

  • hvordan jævnalderrelationer kan styrke børns sociale og følelsesmæssige udvikling.
  • hvordan du genkender tegn på uhensigtsmæssig jævnalderregulering, fx hierarkier, udelukkelse, styrende roller og uro i gruppen.
  • hvad det vil sige at være tilstrækkeligt tilgængelig uden at overvåge børnene hele tiden.
  • hvordan du kan genetablere kontakten til en børnegruppe, der er blevet svær at nå.

Mere information

  • Webinaret er relevant for dig, der arbejder med børnegrupper i dagtilbud, skole eller SFO og gerne vil blive bedre til at forstå gruppedynamikker, opdage uhensigtsmæssig jævnalderregulering og styrke din rolle som tilgængelig voksen. Du kan fx være pædagog, lærer, ressourceperson eller vejleder.

  • Simone Weng Facondini, lektor i VIA og er førende dansk ekspert i jævnalderregulering. 

    Simone har gennem en årrække arbejdet med, hvordan børn regulerer hinanden, og hvilken betydning jævnalderrelationer og gruppedynamikker har for børns trivsel, læring og udvikling. Hun er underviser, oplægsholder og forfatter og formidler pædagogisk psykologisk viden med et stærkt blik for, hvordan den kan forstås og anvendes i pædagogisk praksis.

    Jonas Dissing El Kabier, adjunkt i VIA. 

    Jonas har gennem mange år arbejdet med børns udvikling og de professionelles betydning for børns udviklingsmuligheder. Han har særligt fokus på børns tilknytning, relationer, udvikling og samspil og er medforfatter til bogen Det ved vi om – Små børns hjerneudvikling sammen med Charlotte Ringsmose.

Tilmeld dig

Sted

Online

Pris

0 kr.

Dato

13. jan. 2027

Tilmeldingsfrist

13. jan. 2027

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

swfa
jdkr