Et projekt kan følge planen fra start til slut uden at skabe de resultater, du havde håbet på. Måske har du ikke fået undersøgt behovene godt nok fra begyndelsen. Måske er løsningen god på papiret, men svær at få til at fungere for dem, der skal bruge den.
Som projektleder skal du både kunne holde styr på mål, planer og fremdrift og få de mennesker, der er berørt af projektet, med i arbejdet. Det kræver, at du kan veksle mellem projektledelse og procesledelse. Men hvornår skal du sætte retning og træffe beslutninger, og hvornår skal du stoppe op, involvere, stille spørgsmål og undersøge nærmere?
På webinaret tager vi udgangspunkt i fem konkrete situationer fra projektopstart til evaluering. Du får eksempler på, hvordan du kan:
- få de vigtigste perspektiver frem, før du beslutter, hvad projektet skal løse.
- få faggrupper og teams til at bakke op om en løsning, de selv skal arbejde med.
- bruge nøglepersoner til at få nye arbejdsgange til at fungere efter projektets afslutning.
- finde årsagen, når projektet følger planen, men ikke skaber de forventede resultater.
Vi ser på, hvordan du kan bruge projektledelse og procesledelse sammen, og hvad det kræver af dig i de forskellige faser af et projekt.
Undervejs får du mulighed for at overveje din egen tilgang: Får du nogle gange lagt planen, før du har undersøgt problemet godt nok? Eller bliver du ved med at inddrage flere, når der egentlig er brug for at træffe en beslutning og komme videre?