I mange SFO’er fylder opgaven med at skabe stærke fællesskaber for alle børn, samtidig med at flere børn har brug for særlig støtte og specialpædagogiske indsatser. Det stiller store krav til både ledelse, organisering og den pædagogiske praksis i SFO’en.
For hvordan lykkes I i SFO´en med at rumme børn med forskellige behov uden, at børn bliver skilt ud eller ender i segregerede løsninger?
Det vil vi gerne hjælpe jer med at finde svarene på. Derfor inviterer vi dig, der er leder, konsulent, koordinator eller tillidsrepræsentant i SFO til en gratis faglig formiddag, hvor vi sætter fokus på, hvordan vi sammen skaber de bedste udviklingsbetingelser for SFO.
Formiddagen byder på:
- Et fagligt oplæg om den fritidspædagogiske ledelse i spændet mellem almen- og specialpædagogik i SFO.
- Mulighed for at dele dine erfaringer og viden med andre, der står med lignende opgaver og dilemmaer.
- Plads til at drøfte og påvirke de kompetence- og udviklingsmuligheder, der kan skabes for det fritidspædagogiske område.
Vi håber, du har lyst til at bidrage med dine erfaringer og din viden om, hvad der er behov for i SFO’en, for at I kan lykkes med opgaven.
Din deltagelse er er gratis, men tilmelding er nødvendig, så vi ved, hvor meget kaffe og morgenbrød, vi skal have klar. Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud.
Arrangementet afholdes både i Herning og i Aarhus i efteråret 2026.
Vi glæder os til en faglig formiddag med fælles dialog, debat og netværk.