Torsdag den 5. februar
09.15-09.45
Indskrivning, kaffe, the og morgenbrød
09.45-10.00
Velkomst
10.00-10.45
De små kan ikke lege sammen - Lavmælt legesommelighed blandt småbørn v. Palle-Emil Stouby
“Små børn leger ikke sammen” lyder det ofte – som en slags pædagogisk sandhed. Men hvad nu, hvis det slet ikke passer? Hvad nu hvis små børn faktisk kan indgå i legende samspil – ikke på de voksnes præmisser, men i kraft af deres egen legesommelighed? I oplægget går vi på opdagelse i det legende mellemrum, hvor blikke mødes, hænder rækker ud og fælles forundring bliver starten på noget, der ligner leg – sammen. Med pædagogisk opmærksomhed som stillads, og med blik for det, der spirer, når legende samspil finder sted.
10.50-12.00
”Min erfaring fortæller mig, at…” v. Ida Egmose Pedersen
Hvad betyder erfaring egentlig for kvaliteten af relationsarbejdet med børn? Ida præsenter ny forskning, der peger på, at erfaring ikke altid hænger sammen med højere mentalisering, dvs. nysgerrighed på børnenes indre mentale tilstande. Oplægget inviterer til refleksion over, hvorfor erfaring nogle gange kan spænde ben for mentalisering – og hvordan vi kan støtte både nye og erfarne pædagoger i at fastholde en mentaliserende tilgang i praksis.
12.00-13.00
Frokost
13.00-14.30
”Normalen er under forandring i dagtilbuddet – eller er den”? v. Alexandra Brandt Ryborg Jønsson
Et stigende antal børn og unge diagnosticeres med mentale sygdomme eller udviklingsforstyrrelser. Hvad betyder det for vores forståelse af, hvad der er ’normalt’? Med udgangspunkt i forskellige forskningsprojekter giver Alexandra Jønsson indsigt i nogle af de individuelle og samfundsmæssige perspektiver på et indsnævret normalitetsbegreb, og den vigtige rolle som den pædagogiske kernefaglighed spiller for (alle) børn og unge.
14.30-15.00
Kaffepause
15.00-16.00
Hvad ved vi egentlig om små børns udvikling? Og hvad tror vi, vi ved? v. Toril Sveistrup Jensen
Er skærmtid skadeligt for det lille barn? Kan små børn huske? Spiller forældre en afgørende rolle i barnets udvikling? Udvikler børn sig i tigerspring?
Der cirkulerer mange forestillinger om børns udvikling – og som fagpersoner og omsorgsgivere søger vi ofte viden om, hvordan vi bedst kan støtte børn i deres tidlige år. Mængden af information kan dog virke overvældende, og det er ikke altid let at skelne mellem sejlivede myter og viden, der bygger på solid forskning.
I oplægget her giver Toril et nuanceret og kritisk indblik i fakta og myter om små børns udvikling. Hun dykker ned i emner som tigerspring, hukommelse, skærmbrug og forældres betydning – med fokus på at nuancere forskningsbaserede perspektiver og udfordre udbredte forenklinger.
16.00-17.00
Tjek ind på værelse
18.00-
Middag
Fredag den 6. februar
06.30-08.30
Morgenmad på eget hotel og udtjek fra hotelværelse
08.30-09.45
Ro og low arousal, JA TAK! Eller hvad? Om arousal-balancer, trivsel og læring v. Trine Holck Grundahl
I de senere år har en særlig pædagogisk stemning vundet indpas: En stigende optagethed af roen.
Børn skal falde til, falde ned og helst falde til ro – gerne med kugledyner, timetimere, yoga og børnemeditation. Intentionen er god: At skabe rammer for læring gennem tryghed og regulering. Men vi må spørge: Er ro og stilhed altid en fordel for børns trivsel og læring?
Fra et neuropædagogisk perspektiv er svaret mere nuanceret. Læring og trivsel opstår ikke i stilstand, men i en levende balance. Den neurofysiologiske tilstand skal være reguleret, ikke slukket. Barnet skal være tilpas vågent, trygt og engageret – ikke overaktiveret, men heller ikke fraværende. I oplægget sætter Trine fokus på, hvordan vi som praktikere kan arbejde med den gode balance mellem ro og aktivitet. For når vi arbejder med børns læring og trivsel, arbejder vi med kroppen, hjernen og barnets tilstand i verden. Først når barnet er tilpas aktiveret – ikke for meget, ikke for lidt – kan barnets læring og trivsel få plads til at vokse.
09.45-10.15
Hvad JEG ville ønske, at dagtilbuddet vidste om autisme og ADHD? v. Silke Ena Svare Arbo
Silke var endnu ikke fyldt 3 år, før hun første gang blev evalueret af en fagperson, fordi hendes adfærd afveg fra normalen. Alligevel nåede hun at fylde 16 år, før hun fik sin autismediagnose, og dermed nøglen til i retroperspektiv at forstå, hvorfor dele af hendes barndom og hendes skolegang havde været svær.
I oplægget vil Silke dele, hvad hun kan huske fra de tidlige barndomsår, hvad hun har fået fortalt, hvad hun kan læse sig til i journalerne, og vigtigst af alt – hvad hun ville ønske, at pædagoger og fagpersoner omkring hende havde set og havde gjort anderledes.
10.15-10.45
Pause med formiddagsbrød
10.45-12.15
Flerspråklige barns språkutvikling blir forsinket og forstyrret» – om myter og forskning på personalets oppfatninger om flerspråklighet i barnehagen v. Lektor Randi Høyland
Flerspråklige barns språkutvikling har vært gjenstand for seiglivede myter, blant annet at morsmålet er hemmende for barns tilegnelse av samfunnsspråket, og at barn blir språkforvirret og blander flere språk og verken lærer det ene eller det andre språket godt nok når de vokser opp i flerspråklige omgivelser. Slike myter har stått sterkt i en monospråklig utdanningssektor, samtidig som samfunnet er karakterisert av flerspråklighet.
Rammeplanen for barnehagen i Norge sier at flerspråklighet skal være en ressurs, og at barnehagen skal fremme barns norskkompetanse og samtidig støtte barnas førstespråk. Disse retningslinjene er derimot generelle og uten noen nærmere form for begrunnelse eller beskrivelser. Hvordan personalet i barnehagen skal manøvrere og forholde seg til barns flerspråklige praksiser og legge til rette for sosial deltakelse og inkludering, har ført at barnehagelærere opplever usikkerhet og en følelse av profesjonsfaglig avmakt.
I innlegget vil jeg diskutere noen sentrale myter og oppfatninger som barnehagelærere legger til grunn for praksis og komme med forslag til språkarbeid i flerspråklige barnehagekontekster basert på nyere forskning på flerspråklighet.
12.15
Tak for i år, på gensyn næste år. Grab’n’go-sandwich