09.00-09.45
Ankomst og morgenmad
09.45-10.50
Vi plejer aldrig at gøre forskel på drenge og piger v. Kira Saabye Christensen
Mange dagtilbud fremhæver, at de ikke gør forskel på drenge og piger. Men hvad sker der, når ambitionen om, at køn ikke skal gøre en forskel, møder den pædagogiske hverdag?
Med afsæt i forskningsprojektet Køn i børnehaven (2023) viser Kira, hvordan kønnede normer alligevel – ofte ubemærket og som noget selvfølgeligt – skabes og reproduceres i børnehaven. Det har betydning for, hvordan børn forstår sig selv og hinanden, og for hvilke fællesskaber de får mulighed for at indgå i.
Oplægget viser, hvordan et kønsrefleksivt blik kan udfordre det, vi tager for givet, og være med til at bryde med vante mønstre i dagtilbuddet.
10.50-11.00
Kort pause
11.00-12.00
Fællesskaber og skillelinjer mellem børn – sådan plejer børn at danne venskaber v. Eva Gulløv
Når små børn danner venskaber, søger de ofte andre børn, der deler deres interesser og bekræfter det, de ser som værdifuldt. Samtidig kan de vælge børn fra, som de oplever at have mindre tilfælles med.
Dermed tegner der sig et mønster i deres sociale præferencer, der i nogen grad afspejler bredere kulturelle og sociale skel.
I oplægget viser Eva, hvordan pædagoger arbejder med børnenes relationer, og hvorfor det er vigtigt at have blik for mønstre i børns sociale præferencer, at udvide børnenes horisonter og at opbygge fællesskaber, der overskrider de interesser, som hver af børnene bringer med sig.
12.00-13.00
Frokost
13.00-14.00
Hos os plejer vi ikke at skælde ud v. Grethe Kragh-Müller
Hvorfor har voksne tilsyneladende svært ved at undgå at skælde ud – selvom de ønsker anerkendende relationer til børnene? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Grethes oplæg – og med udgangspunkt i børns perspektiver på opdragelse og skældud giver hun sit bud på et svar.
Hun viser, hvad anerkendende og underkendende relationer betyder for børns trivsel og udvikling, og hvordan pædagogisk personale kan arbejde med at omsætte intentioner om ligeværdige relationer til daglige handlinger. Hun belyser derudover, hvordan personale i dagtilbud kan forholde sig, når børn vil noget andet end voksne.
Målet er at udfordre det, som B. Bae kalder de snævre ”vi plejer”-rutiner, og i stedet udvikler rummelige mønstre med god trivsel og udvikling for alle.
14.00-14.30
Kaffepause
14.30-16.00
Vi plejer at bygge vores forældresamarbejde på tillid v. Pernille Juhl
I kommunerne synes der at være en udbredt forståelse af, at samarbejdet mellem professionelle og forældre skal være baseret på tillid, gensidig respekt og åbenhed. Pædagoger lægger stor vægt på konsensus og på at skabe uformelle, magtneutrale og venskabelige relationer til forældrene (Høyrup, 2018).
Paradoksalt nok er pædagoger samtidig de senere år blevet pålagt flere regler for, hvordan de skal samarbejde med forældrene og om hvad. Udgangspunktet for samarbejdet kan dermed i højere grad risikere at skulle bygges på mistillid frem for tillid.
På baggrund af et konkret samarbejde mellem pædagogisk personale og en mor til et barn, der er bekymring om, viser Pernille, hvordan netop tillid bliver afgørende for, at begge parter kan varetage deres omsorgsopgaver.
16.00-18.00
Tjek ind og egen tid.
18.00
Middag inkl. 3 glas vin.