Vejledning i skolen – roller, dilemmaer og muligheder

Hvordan finder du din vej som vejleder, når forventningerne trækker i flere retninger? På konferencen får du ny viden, konkrete metoder og inspiration til at navigere i dilemmaer, krydspres og muligheder, som følger med rollen som vejleder i skolen.

Format

Konference/Arrangement

Sted

Pris

1.895 kr + moms

Startdato

08. apr. 2027

Varighed

1 dag

Kom og bliv inspireret

Du kender det måske fra din hverdag som vejleder: Du bliver både efterspurgt som ekspert, sparringspartner og forandringsskaber – samtidig står du midt i kollegiale relationer og organisatoriske forventninger, der ikke altid peger i samme retning. 

Måske oplever du situationer, hvor det er uklart, hvad der forventes af dig, eller hvor du er i tvivl om, hvordan du bedst bringer din faglighed i spil på en måde, der både skaber udvikling og bevarer gode samarbejder.

På konferencen får du mulighed for at træde et skridt tilbage, få nye perspektiver på din rolle og lade dig inspirere af både forskere, praktikere og andre vejledere, der står i lignende dilemmaer som dig selv.

Du får:

  • Indsigt i aktuelle perspektiver på vejlederrollen i skolen – og hvad der efterspørges i fremtidens praksis.
  • Viden om, hvordan du kan navigere i de krydspres og rollekonflikter, der ofte følger med vejledningsopgaven.
  • Konkrete metoder og tilgange til vejledning, som du kan afprøve og tilpasse i din egen praksis.
  • Perspektiver på, hvordan du bruger din etiske dømmekraft i din hverdag som vejleder.
  • Inspiration til at arbejde mere undersøgende, involverende og praksisnært i din vejledning.

Mere information

  • 08.30–09.00
    Ankomst og morgenbrød

    09.00–09.10
    Velkomst v. Anne Krøger og Line Husum

    09.10–09.40
    Fælles oplæg: Hvilken rolle skal vejledere spille i fremtidens skole? v. Regitze Flannov og Kristian Dissing Olesen

    DLF og Skolelederforeningen giver deres perspektiver på vejlederfunktionen anno 2027 og peger på, hvilke behov og forventninger der tegner sig fra både et lærer- og ledelsesperspektiv.

    09.40–10.30
    Fælles oplæg: Vejlederen i krydspres v. Anne Krøger 

    Vejlederen står ofte i et krydspres mellem faglig viden, kollegiale relationer og skolens organisatoriske rammer. Hvordan kan du navigere i rollen som både ekspert, kollega og forandringsagent? Og hvordan kan en medlærende position gøre vejledning til en fælles undersøgelse af praksis?

    10.30–10.50
    Opfølgning på dagens to første oplæg

    10.50–11.00
    Introduktion til workshops

    11.00–11.15
    Pause: Kaffe og fordeling på workshops

    11.15–12.30
    Workshops 

    12.30–13.15
    Frokost

    13.15–13.45
    Opfølgning på dagens workshops

    13.45–15.15
    Fælles oplæg: Etisk dømmekraft v. Svend Brinkmann

    I det professionelle arbejde med mennesker, kan – og bør – etik og faglighed ikke adskilles. Hvordan hjælper vi andre bedst muligt? Hvordan handler vi ansvarligt, omsorgsfuldt og retfærdigt som mennesker – og i det professionelle møde med andre mennesker?

    15.15–15.30
    Opsamling og tak for i dag

  • Når du tilmelder dig, vælger du hvilke workshops, du kunne tænke dig at deltage på.

    Forskellige vejledningstilgange v. Karina Engelund Mathiasen & Mads Rune Dahlstrøm
    Få indblik i forskellige vejledningstilgange og deres styrker i praksis. Vi arbejder med konkrete eksempler, der tydeliggør hvordan tilgangen kan tilpasses forskellige situationer. Fokus er på refleksion og bevidste valg i vejlederrollen. Deltagerne får inspiration til at variere og kvalificere deres egen praksis. 

    DSA-vejledning v. Line Thingholm 
    Workshoppen sætter fokus på vejledning i dansk som andetsprog og sprogbaseret undervisning, og sammen skal vi undersøge hvordan dsa-vejlederens viden kan komme i spil i alle fag – også dem, som vejlederen ikke selv underviser i. Fokus vil være på vejlederens positionering og kvalificering af vejledningen. 

    Legende og eksperimenterende tilgange v. Lise Bjerg Mølgaard og Mette Munk
    Hvordan kan leg styrke læring og vejledning? Vi arbejder med legende tilgange som metode til at skabe engagement og refleksion. Deltagerne afprøver konkrete aktiviteter og øvelser. Fokus er på at bringe nysgerrighed og kreativitet ind i vejledningsrummet. 

    Vejledning af nyuddannede lærere v. Line Husum Pedersen
    Hvordan understøtter vi bedst nyuddannede i overgangen til praksis? Workshoppen sætter fokus på behov, udfordringer og muligheder i vejledning af nyuddannede lærere. Vi arbejder med vejledningsformer, der understøtter både faglig og personlig udvikling. Deltagerne får konkrete ideer til deres egen praksis. 

    Sofahjørnet – videndeling mellem vejledere ud fra dialogark v. Maria Nyborg Matthiesen
    Et uformelt rum for erfaringsudveksling og fælles refleksion. Med afsæt i dialogark samtaler vi om udfordringer og gode praksisser. Fokus er på at lære af hinanden og skabe nye perspektiver. Deltagerne bidrager aktivt med egne erfaringer. 

  • Konferencens oplægsholdere er udvalgt for deres stærke faglige viden og erfaringer inden for vejledning og professionel udvikling. Sammen bidrager de med forskellige perspektiver på arbejdet med vejledning og faglig udvikling i skolen.

Tilmeld dig

Sted

Pris

1.895 kr. + moms

Dato

08. apr. 2027

Tilmeldingsfrist

08. mar. 2027

Ledighed

Ledige pladser

Kontakt

ankp