I arbejdet med borgere kan du som fagperson ofte opleve udfordringer med motivation, tilbagefald og stærke følelser, der kan stå i vejen for forandring. Det kan være svært både at rumme borgerens udfordringer og samtidig fastholde en professionel og motiverende tilgang.
På kurset får du:
- indsigt i ACT og MI som to supplerende tilgange i samtaler med borgere
- redskaber til at styrke borgerens motivation og forandringsparathed
- færdigheder i at arbejde med psykologisk fleksibilitet, værdier og handlemuligheder
- øvelse i at anvende metoderne i både individuelle forløb og gruppeforløb
- konkrete modeller til supervision og kollegial sparring.
Når du har gennemført kurset, står du stærkere i mødet med borgere, fordi du kan arbejde systematisk med både motivation og fleksibilitet – og dermed hjælpe den enkelte til at tage skridt i retning af et liv i overensstemmelse med egne værdier.
Gevinsten for din arbejdsplads
Når medarbejdere mestrer ACT og MI, øges kvaliteten i samtalerne med borgerne. Det giver et mere målrettet og trygt forløb, som styrker borgernes motivation og fastholdelse, og det bidrager til en fælles faglig ramme i medarbejdergruppen.