På kurset arbejder vi med, hvordan børn udvikler sig fysisk, socialt, følelsesmæssigt og sprogligt i hverdagslivet og i mødet med andre. Vi undersøger din rolle som pædagogmedhjælper i at skabe tryghed, nærvær og positive relationer til børnene, og vi ser på, hvordan du kan være med til at understøtte meningsfulde læringsmiljøer og bidrage til inkluderende børnefællesskaber, hvor alle børn får deltagelsesmuligheder.
Undervejs dykker vi ned i legens betydning som børns måde at udforske, lære og være sammen på, og vi arbejder med, hvordan samarbejde og kommunikation med kolleger, forældre og andre voksne omkring børnene kan styrkes.
Du får også erfaring med observation som redskab til at forstå børns perspektiver og behov, og vi lægger vægt på refleksion over din egen praksis, så du udvikler en stærk faglig bevidsthed, der kan omsættes direkte i arbejdet med børnene.
Du arbejder konkret med emner som:
- Udviklingspsykologi og tilknytning
- Børns sproglige udvikling
- Læringsmiljøer, leg og deltagelse
- Børn i udsatte positioner
- Selvstudiedag – observation i egen praksis
- Kommunikation, skældud og konflikthåndtering
- Relationskompetence og mentalisering
- Samarbejde med kollegaer og forældre