Som SFO-leder spiller du en central rolle i at udvikle den pædagogiske praksis og skabe sammenhæng for børnene i deres hverdag. Du står i krydsfeltet mellem drift, udvikling og strategisk ledelse og er samtidig en vigtig aktør i samarbejdet med skole og andre fagligheder.
På dette kursus får du redskaber til at:
- aktualisere og tydeliggøre fritidspædagogikkens værdi i en bredere kontekst
- tage fagligt lederskab og styrke din rolle som distribueret leder
- anvende et fælles pædagogisk sprog, der kan udvikle praksis og skabe retning
- arbejde strategisk og organisatorisk med at forankre og synliggøre pædagogikken
- understøtte og styrke det tværfaglige samarbejde med fokus på fælles opgaveløsning
Efter kurset står du styrket som faglig og strategisk leder. Du har et mere præcist og handlekraftigt sprog, et skarpere blik for din ledelsesrolle og nye redskaber til at sætte retning og skabe udvikling i og omkring din SFO.