Ureflekteret fritidspædagogisk arbejde i SFO’en kan komme til at overlade børnene til sig selv og hinanden.
På dette praksisnære 2-dagkursus vil du få viden om og indsigt i, hvad der sker i børnefællesskaberne, når børn på denne måde overlades til sig selv og hinanden.
Vi skal sammen blive klogere på, hvordan pædagogisk arbejde kan se ud, hvis det i stedet har som intentionelt pædagogisk sigte at drage børnene til de voksne og skabe engagerende fællesskaber for både børn og voksne. Hvordan kan vi tale om og udvikle en intentionel fritidspædagogik, der fremmer de voksnes aktive deltagelse i børnenes fællesskaber?
Hvilke muligheder er der for at arbejde med udvikling, trivsel og deltagelsesmuligheder i fællesskaberne, når fritidspædagogikken gøres intentionel?