Omsorgskraft i dagtilbud

Vil du gerne have (endnu) mere ro, nærvær og faglig gennemslagskraft i dit arbejde som pædagog? På kurset her får du redskaberne til at styrke din professionelle omsorgskraft, så du kan skabe stærke relationer og give bæredygtig omsorg – til børnene, dig selv og dine kolleger.

Format

Kursus

Sted

Aarhus

Pris fra

8.625 kr

Startdato

14. apr. 2026

Varighed

6 dage (se mere under tid og sted)

ECTS

1,5

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Som pædagog er du hver dag med til at skabe trygge relationer og udviklende fællesskaber – ofte i en hverdag med højt tempo, mange behov og komplekse situationer. Det kræver både faglighed, nærvær og indre styrke.

På kurset her får du mulighed for at styrke din omsorgskraft – eller med andre ord din evne til at være til stede, bevare ro og handle professionelt – også når arbejdet er krævende. 

Gennem faglig fordybelse, refleksion og praksisnære øvelser får du ny indsigt i dig selv og din rolle som pædagog. Du får samtidig redskaber til at skabe mere bæredygtig omsorg i hverdagen, både for børnene og for dig selv.

Du lærer at:

  • Forstå, hvordan dine personlige indsigter – fx mentalisering og tilknytning – kan styrke din professionelle praksis.
  • Udvikle din egen omsorgskraft som et aktivt fundament for stærke relationer og høj faglig kvalitet.
  • Deltage i et fagligt fællesskab med plads til sparring, refleksion og inspiration.
  • Skabe trygge, udviklende miljøer for børn og samarbejde med kolleger – baseret på nærvær og faglig forankring.

Tilmeld dig

Sted

Aarhus

Pris

8.625 kr.

Dato

14. apr. 2026 - 19. maj. 2026

Ansøgningsfrist

16. mar. 2026

Ledighed

Ledige pladser

Mere information

  • På kurset arbejder du med at forstå, hvordan personlige indsigter er afgørende for at styrke relationer og skabe høj kvalitet i dagtilbud. Kurset kombinerer teori og praksis med afsæt i den nyeste forskning.

    I løbet af kurset arbejder vi med de centrale temaer i Omsorgskraft:

    • Personlige indsigter: Din egen mentaliseringsevne, tilknytningsstil og professionelle identitet.
    • Relationer og praksis: Hvordan omsorg, udviklende øjeblikke og mentalisering skaber kvalitet i pædagogisk arbejde.
    • Gestalt-orienterede øvelser: Fra selvindsigt til professionel praksis.
  • Kurset er bygget op med henblik på at skabe udviklingsrum hvor fordybelsestid, fælles læring og faglige input danner rammerne. Undervisningen veksler derfor mellem oplæg, fordybelse og gestaltbaserede dialoger.

    Kurset afvikles over seks undervisningsgange, hvor vi har fokus på at skabe et stærkt pædagogfagligt fællesskab med kerneopgaven for øje.

    På den sidste undervisningsgang samles vi for at runde forløbet af og rette blikket mod fremtiden. Med fokus på omsorgskraft reflekterer vi over læring og de næste skridt i din og de øvrige deltageres professionelle omsorgspraksis.

  • Forløbet henvender sig til dig, der er pædagog i et dagtilbud – og har lyst til at fordybe dig i omsorg og relationer som centrale elementer i dit professionelle pædagogiske arbejde.

    Ved at arbejde med omsorgskraft investerer du både i din egen trivsel og i børns udviklingsmuligheder. Det er en vej til mere nærværende, meningsfuld og bæredygtig pædagogisk praksis – hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd.

  • Du har mulighed for at søge tilskud gennem Den Kommunale Kompetencefond og få tilskud til betaling af deltagergebyr samt vikardækning. Du kan søge tilskuddet, hvis du er kommunalt ansat og dækket af BUPLs overenskomst. Læs mere om tilskuddet.

    Du kan også gøre brug af opkvalificeringspuljen til betaling for kurset. Tal med din leder eller tillidsrepræsentant om mulighederne i din kommune.

Kontakt

tibe
swfa