Som en medarbejder der arbejder med data, har du en vigtig funktion i at understøtte beslutningsprocesser og styring af jeres aktiviteter i organisationen. Ved at arbejde med data, kan du få en klarere forståelse af hvordan det går med at opfylde jeres målsætninger, hjælpe borgere og du kan analysere på jeres økonomiske præstationer.
På modulet lærer du at:
- skabe rammerne for en meningsfuld og effektiv brug af data
- indsamle, bearbejde og formidle data i en konkret arbejdssammenhæng.
- vurdere og begrunde jeres valg af data – hvordan og hvornår er det relevant at anvende data?
- tilrettelægge og gennemføre systematisk dataindsamling
- analysere jeres resultater og bruge dem til udvikling af kerneydelsen i jeres praksis
- formidle og forklare resultater af data til kollegaer, ledelse og andre med interesse for jeres praksis
Når du har afsluttet modulet, har du en større forståelse af hvordan data kan bruges til at skabe velinformerede beslutninger, der støtter jeres strategier og målsætninger. Samtidig er du blevet styrket i din egen faglighed, så du er mere sikker i din opgaveløsning.