Inddrag modulet i din akademiuddannelse. Modulet er et såkaldt særskilt modul på akademiniveau, hvilket betyder, at det er et enkeltstående, kompetencegivende akademimodul, som ikke er en del af en hel akademiuddannelse.
Det er udviklet specifikt for at imødekomme det store, aktuelle behov, der er på arbejdsmarkedet for kompetencer indenfor social- og behandlingspsykiatri.
Et særskilt modul kan tages som et enkeltmodul, men vil også kunne indgå som et valgmodul i en eksisterende akademiuddannelse, f.eks. Akademiuddannelsen i sundhedspraksis eller som en del af en fleksibel akademiuddannelse.
Kontakt VIAs studievejleder, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte din uddannelse.