Med uddannelsesretningen ’Vejledning og supervision’ vinkler du din pædagogiske diplomuddannelse i en retning, som er særlig relevant for dig. Her får du serveret den nyeste læreprocesteori, vejledningsteori- og metode i et forandringsperspektiv.
Du bliver bedre til at:
- lede og facilitere vejlednings-, lære- og forandringsprocesser i professionelle samtaler
- kommunikere som leder af vejledningsprocesser
- bruge samtalen som middel i forandrings- og interventionsprocesser
- anvende dialogen som grundvilkår for mellemmenneskelige relationer opbygget gennem respekt, ægthed og anerkendelse
- forholde dig til etiske dilemmaer i vejledningssammenhæng