Naturfagsdidaktik
Forskningsprogrammet for naturfagsdidaktik forsker i naturfagsdidaktik og udvikler viden til gavn for læreruddannelse, pædagoguddannelse, grundskole og dagtilbud.
Vi styrker studerende, lærere og pædagoger i at udvikle og evaluere undervisning og pædagogiske aktiviteter på et forskningsbaseret grundlag. Vi inddrager lærere, pædagoger og studerende i vores udvikling af didaktik, aktiviteter, læremidler og undervisningsstrategier.
Samarbejder og praksisnær forskning
Vi udvikler og forsker i praksis ved at skabe didaktiske laboratorier, hvor vi undersøger, hvad der sker, når nye indsatser eller læringsaktiviteter prøves af.
Det betyder også at vores formidlingsformer ofte er rettet mod relevante professionspraksisser, men vi publicerer også internationalt for at validere vores arbejde. I den forbindelse indgår vi også i internationale netværk, særligt har nordisk samarbejde en betydelig vægt.
Aktuelle forskningsområder i centeret:
- Problembaserede arbejdsformer fx modelleringskompetence
- Børn og unges deltagelsesmuligheder i naturfaglige læreprocesser
- Hvordan naturdannelse og naturforbundethed kan bidrage til forståelse af børns og unges relationer til natur og naturfænomener.
- Læreres og pædagogers professionelle udvikling og faglighed, herunder tryghed ved at arbejde undersøgende i natur og indendørs med børn og unge.
- Undervisning i FN’s bæredygtighedsmål
- Naturfaglige læreruddanneres arbejdsliv
- Multimodal naturfaglig læsning og tekstarbejde