Program for outdoorpædagogik

I program for outdoorpædagogik arbejder vi bredt med betydningen af at inddrage omverdenen i pædagogiske processer og læringsaktiviteter i uderummet. Forskningsprogrammet er en del af Forskningscenter for pædagogik og dannelse.

Programmets arbejde

  • Vi styrker gennem forskning og udvikling udeskoler, naturbørnehaver- og daginstitutioner og læring i naturen bredt forstået. Vi samarbejder med andre aktører med at sætte en dagsorden inden for arbejdet med børn og unge i dagtilbud og skole i Danmark.

    Vi forsker blandt andet i:

    • Daginstitutioners brug af naturen
    • Udbredelsen af udeskole
    • Bæredygtighedsperspektiv i ude-aktiviteter
    • Betydningen af naturaktiviteter for udsatte børn

    I programmet beskæftiger vi os med pædagogiske og praktiske aspekter af det professionelle arbejde med børn i daginstitutioner og skoler, når dette arbejde foregår udenfor. Der er desuden tilknyttet tre ph.d. projekter 

Udvalgte projekter

Image
Image

OPHAV

I Morsø kommune skal børn og unge fra 0-18 år ud af klasselokalerne/institutionerne og have fingrene i den nære natur omkring dem. Kommunen ønsker med projektet at styrke børn og unges interesse, viden og kompetencer inden for bl.a. naturvidenskaben. Det skal ske ved at bruge Limfjorden som genstandsrum og genstandsfelt for børn og unges læring. Dette greb skal give et større tilhørsforhold til lokalområdet og sikre, at børn og unge i fremtiden bliver bedre til at bruge og forvalte Limfjordens ressourcer. 

Samarbejdspartnere: Morsø Kommune, Center for Børn og Natur.

VIA OUT undersøger og evaluerer indsatsen.

 

Kontaktpersoner:

Karen Barfod, ksba@via.dk
Janni Skjøtt Walker, jwal@via.dk

Image

MOVE OUT Special

Forskning viser, at udeskole er positivt forbundet med øget fysisk aktivitet og skoletrivsel hos børn uden funktionsnedsættelser. Men børn med funktionsnedsættelser er i særlig høj risiko for at opleve begrænsninger i deres deltagelse i skoleaktiviteter som fysiske aktiviteter, leg i skolegården og interaktioner med jævnaldrende både udenfor og inde i klasseværelset. Mere end halvdelen af specialskoler i Danmark gør brug af udeskole, men vi mangler viden om form, indhold, gennemførlighed og hvilke effekter, indsatserne har for trivslen hos børn med funktionsnedsættelser.

Samarbejdspartnere: Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Center for Børn og Natur. 

 

Kontaktperson:

Mads Bølling, mmmo@via.dk

4 mennesker taler sammen rundt om et bord

Netværk

Forskningsprogrammet for Outdoorpædagogik har et stort netværk indenfor både grundskoler, professionshøjskoler og universiteter, som arbejder i feltet omkring pædagogik, læring og outdoor.

Kontakt

Karen Seierøe Barfod