Sundhed og samfund

Vi udvikler viden, der styrker det nære sundhedsvæsen og sociale indsatser i samfundet. Vi forsker bl.a. i aktuelle problemstillinger inden for pleje, behandling, sundhedsfremme, forebyggelige, rehabilitering, udsathed, teknologi og ledelse. Vi forener sundheds-, social- og samfundsvidenskabelige perspektiver for at skabe professionsrettet forskning med tydelig effekt i praksis, uddannelse og samfund.

Forskningsområdets arbejde

  • Kernen i forskningsområdet er udvikling af praksisnær og anvendelsesorienteret viden, der adresserer centrale samfundsudfordringer:

    • Stigende ulighed i sundhed og social udsathed
    • Flere borgere med kroniske sygdomme og mental mistrivsel
    • Behov for sammenhængende, borgercentrerede indsatser
    • Transformation af velfærdsorganisationer og ledelse
    • Ansvarlig og værdiskabende anvendelse af teknologi
  • Vores forskning tager afsæt i virkelige problemstillinger i kommuner, regioner og civilsamfund. Vi udvikler viden i tæt samspil med praksis og integrerer implementering fra start gennem samskabelse, testmiljøer og kompetenceudvikling.

    Vi arbejder tværprofessionelt og på tværs af sektorer. Komplekse borgerforløb kræver samarbejde, og derfor bringer vi forskere og professionelle med forskellige fagligheder sammen og udvikler løsninger på tværs af sektorer og organisatoriske skel.

Forskningscentre

Image

Forebyggelse og rehabilitering

Vi udvikler løsninger, der gør en forskel i borgernes hverdagsliv og fremmer sundhed - fysisk, mentalt og socialt. I centeret arbejder vi med aktuelle sundhedsudfordringer og tværgående indsatser, der integrerer viden om sind og krop, aktivitet, teknologi og kontekst. Løsningerne er bæredygtige og personcentrerede, fremmer trivsel, uafhængighed og livskvalitet og kan implementeres i praksis.
Image

Borgernær sygepleje

Centeret er under etablering og kommer til at forsker i, hvordan sygepleje og de øvrige sundhedsuddannelser kan udvikle og styrke sundhedsindsatser af høj kvalitet tæt på borgeren. Vi vil udvikle viden der styrker praksisnær og tværprofessionel forskning i det nære sundhedsvæsen. Centeret vil bidrage med løsninger på aktuelle og fremtidige sundhedsudfordringer og understøtte sundhedsreformen og øvrige politiske dagsordener.
Image

Social udsathed

Vi undersøger social udsathed i et tværfagligt perspektiv og har fokus på mødet mellem fagprofessionelle og borgere i forskellige typer af velfærdsindsatser. I vores forskning har vi fokus på både borgeres egne og de fagprofessionelles perspektiver samt på de organisatoriske og politiske rammer, der er for mødet mellem borger og fagprofessionelle.
Image

Borger og samfund

Vi interesserer os for velfærd, ledelse i offentlige og ikke-offentlige organisationer samt teknologier i kontekst. Vi forsker i samfundsfaglige problemstillinger og samler VIAs tværgående forskning om ledelse, mangfoldighed, minoriteter, borgeres og fagprofessionelles brug af teknologi og kultur.

Kontakt

Ingunn
Rikke Skovbjerg Kristensen