Kravene til pædagogerne, der arbejder med socialt udsatte børn og unge, har ændret sig over de seneste årtier. Og det er der specielt én årsag til.
”Før i tiden blev socialt udsatte børn anbragt tidligere, end de gør i dag. I dag er en anbringelse den sidste udvej, hvorfor de i en meget sen alder bliver anbragt. Det gør vores arbejde sværere, fordi det er vanskeligere at præge dem og deres vaner”, uddyber Heinrich.
Pædagogerne har derfor brug for at efteruddanne sig inden for specialiserede områder, så de bedre kan hjælpe og støtte de socialt udsatte børn og unge. Eksempelvis er Heinrich og hans kollegaer i Skovhuset efteruddannet i KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende praksis) samt neuro-pædagogik.
Henrich forklarer, at udviklingen også kommer i lyset af, at de fleste familier i dag er bedre stillet, end familierne var for 20 år siden. Det er derfor nemmere at få et samarbejde op at køre mellem familien og kommunen, så en anbringelse i sidste ende kan undgås.
Beboerne bliver selvstændige
For Heinrich står det klart, at man som pædagog kan gøre en vigtig forskel for de socialt udsatte børn og unge.
”De kan ikke altid selv se det, men vi hjælper dem den rigtige vej. Det er det største, når de senere i deres liv vender tilbage til os og siger, at vi har gjort en forskel for dem”, siger Heinrich.
For Heinrich er pædagogernes vigtigste opgave at udstyre beboerne i Skovhuset med redskaber, som de kan bruge, når de kommer ud fra bostedet.
”Vi er med til at gøre dem mere selvstændige, så de er klar til at blive medborgere i samfundet”, forklarer Heinrich.
Et frugtbart forhold
Udover at være pædagog for socialt udsatte børn og unge, arbejder Heinrich også som praktikvejleder for de pædagogstuderende, som kommer i praktik i Skovhuset. Her har han en vigtig rolle.
”Jeg lærer dem i bund og grund om at være socialpædagoger. Jeg skal give dem den viden og de færdigheder i praksis, de behøver”, fortæller Heinrich.
Men de studerende har ligeledes en vigtig rolle i udviklingen af det socialpædagogiske arbejde.
”De studerende kommer med en masse nye idéer. De stiller spørgsmålstegn ved de ting, som vi gør. På den måde er de med til at udvikle vores institution i en positiv retning”, forklarer Heinrich.
For Heinrich er det vigtigt at slå fast, at pædagogstuderende og Specialindsats for Børn & Unge i Mellerup har et godt samarbejde, hvor begge parter kan lære af hinanden.