Intet fedt eller flødeskum at skære væk

Harald Mikkelsen
Uddannelseskvalitet og ´udkantsdanmark´ kan blive ofrene for sparekrav
Regeringens sparekrav i finanslovsforslaget gør det nødvendigt at skære på uddannelseskvalitet og udbudssteder - til skade for Danmarks udvikling 
Siden regeringen fremlagde sit finanslovsforslag sidst i september, har meget af tiden i VIA og på professionshøjskolerne i det hele taget, stået i budgetlægningens tegn. ’Regnedrengene’ har skullet indkalkulere den besparelse på to procent årligt i hvert af de næste fire år, som regeringen vil pålægge uddannelsessektoren. Alene landets syv professionshøjskoler skal ifølge finanslovsforslaget spare godt 800 millioner kroner fra 2016-2019.

I VIA er vi nu så langt i budgetlægningen, at konsekvenserne af de varslede besparelser står tindrende - og bekymrende - klart. Det er helt umuligt at få enderne til at nå sammen økonomisk. Derfor er der kun én vej at gå - nemlig at skære over hele linjen, blandt andet på uddannelseskvaliteten.

Det er synd og skam for udviklingen i det danske samfund.

Må reducere undervisningstimer og vejledning
Især lærer- og pædagoguddannelsen, der modtager lavere taxametre fra staten at drive uddannelse for end de fleste øvrige professionsbacheloruddannelser, bliver ramt frontalt af den nye sparebombe. 

Konsekvensen bliver med stor sandsynlighed mindre lærerstyret tid fremover. Det vil konkret sige, at der er udsigt til, at blandt andet de lærer- og pædagogstuderende vil få mindre vejledning og færre undervisningstimer med en underviser til stede.   
 
Jeg skal være den første til at beklage, at vi fremover må slække på uddannelseskvaliteten. Imidlertid er de barske realiteter, at de midler, vi får tildelt over Finansloven, er den økonomiske ramme, vi kan og skal navigere ud fra. Derfor er der ingen alternativer til at skære i kerneydelsen.

Øgede krav til studerende er fulgt af færre penge
I forvejen får de pædagogstuderende kun gennemsnitligt 12 lærerstyrede undervisningstimer om ugen ud af en studieuge på 37 timer. Det er langt fra til at prale af, og vi har absolut ikke noget ønske om at skrue yderligere ned. Til sammenligning var der i 1990’erne mange uger med 30 lærerstyrede lektioner på pædagoguddannelsen.

De kolde facts er imidlertid, at taxametertilskuddet til pædagoguddannelsen er faldet med 12.000 kroner per studerende svarende til 20 procent gennem de seneste 20 år. Paradoksalt nok er kravene til læringen på pædagoguddannelsen samtidig steget enormt.  Og nu er der så nye, store besparelser på vej igen de næste fire år over Finansloven.  

Lige nu kan vi kun holde vejret og håbe til det sidste, at regeringen skifter kurs. Alternativt må vi krydse fingre for, at et flertal af partierne på Christiansborg stemmer mod at pålægge uddannelsesinstitutionerne det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent årligt.

Spænder ben for at udnytte viden om demens, sundhed og vækst

Hvis professionshøjskolerne - som vi meget gerne vil - skal kunne understøtte de områder, regeringen prioriterer op i sit finanslovsforslag, er der behov for et økonomisk råderum til indsatsen. 

Regeringens særligt prioriterede områder ’ældre’, ’demens’, ’sundhed’ og ’vækst i det private erhvervsliv’ er alle områder, hvor VIA har indgående viden fra uddannelse og forskning. Vi har dermed rigtig meget at øse af til både den borgernære velfærd i samfundet og til arbejdsmarkedet. 

Men alt koster, og sparekrav vil spænde ben for det store potentiale, uddannelsessektoren har at bidrage med til samfundsudviklingen.

Et godt råd til regeringen er at lytte
Ligesom mange andre fra både uddannelsessektoren og erhvervslivet har jeg adskillige gange både før og efter offentliggørelsen af regeringens finanslovsforslag advaret mod konsekvenserne af nedskæringer.

At spare på uddannelse og forskning er at spare på præcist den viden, der er Danmarks råstof og forudsætning for at få skabt den vækst og øgede konkurrenceevne, som - også regeringen mener - er afgørende for Danmarks udvikling. Derfor ser jeg prioriteringen som helt gal samfundsmæssigt. Jeg kan kort og godt ikke se, hvordan vi med færre penge til uddannelser af høj kvalitet kan blive ved med at ’levere’ nyuddannede med de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger. 

Faktum er, at blandt andet professionshøjskolerne allerede har sparet og effektiviseret meget voldsomt de senere år - især på administration og huslejer. Dermed er der skåret helt ind til benet. Der er absolut intet fedt eller flødeskum at fjerne, som virkeligheden er i dag.  

Læreruddannelsen skal spare 100 millioner på fire år
Ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget brugte finansministeren den snusfornuftige retorik, at ”der er så få penge i statskassen, at det er nødvendigt at lade besparelser gå ud over en række områder”. 

”Lige over,” kunne jeg så fristes til at svare. For når vi som uddannelsesinstitutioner nu bliver ramt af grønthøsteren, så er nedskæringer på selve kerneforretningen eneste udvej.  Selv om det gør ondt. 

Helt konkret betyder finanslovsforslaget, at VIA vil få tildelt 100 millioner kroner mindre i taxametertilskud over de næste fire år sammenlagt til at uddanne for. Endnu en konsekvens er, at alene læreruddannelsen på landsplan skal spare 100 millioner kroner fra 2016-2019. 

Hvem kan forvente at besparelser i dén størrelsesorden kan føres ud i livet uden konsekvenser for uddannelserne, de studerende og overordnet det danske samfund? 

De mindre udbudssteder kommer i fare

Udover at skære på vejledning og undervisningstimer er en af de få tilbageværende sparemuligheder at reducere antallet af udbudssteder. VIA har ikke analyseret sagen færdig og derfor ikke besluttet noget, men det er et faktum, at der vil være besparelser at hente ved at lukke små uddannelser i små byer. Sagen er jo, at de små enheder er forholdsmæssigt dyrest at drive. Campusser med mange uddannelser under samme tag, som typisk ligger i større byer, giver til gengæld stordriftsfordele, fordi uddannelserne på campusser deles om kantine, auditorier, mødelokaler, kopimaskiner, husleje osv. 

Dette støder imidlertid på ministerens melding om mindre udbudssteder. Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen har nemlig flere gange i pressen påpeget, at regeringen ønsker at bevare de små uddannelser i ’udkantsdanmark’.

Hos VIA - og på professionshøjskolerne generelt - er vi enige i, at det er vigtigt for Danmarks udvikling at have kvalitetsuddannelser regionalt. Vi arbejder derfor også målrettet for at sikre veluddannet arbejdskraft til hele landet. Men med en tom kasse, er det jo - som regeringen selv betoner - nødvendigt at spare, hvor det er muligt. I min optik er det hverken logisk eller fair på den ene side at kræve besparelser og på den anden side gå imod initiativer, der gør det muligt at spare millioner.

Tilsvarende ser jeg det som usammenhængende, at regeringen med den ene hånd udflytter statslige arbejdspladser for at skabe balance i Danmark og med den anden hånd risikerer at tage arbejdspladser i ’de tynde områder’ væk, fordi nye sparekrav kan tvinge uddannelsesinstitutioner til at lukke små udbudssteder.

Vi kan ikke vente på hjælp fra nyt bevillingssystem
Måske kan det nye bevillingssystem, som regeringen har bebudet fra 2018 som erstatning for det nuværende taxametersystem, gøre en forskel i forhold til at indfri de politiske ambitioner om vækst i hele Danmark. Det vil vi håbe, og VIA ser positivt på et nyt system, der vil belønne kvalitet og beskæftigelse.

Men et bevillingssystem, der bliver sat i søen fra 2018, ændrer intet ved professionshøjskolernes nuværende økonomiske kattepine.  

Hvis Finansloven bliver stemt igennem med de bebudede sparekrav, må vi trække sparekniven frem - til skade for både uddannelseskvalitet og ’udkantsdanmark’.