Anne Louise Bang, ph.d., forskningsleder og docent ved Forskningscenter for tekstil, design og cirkularitet hos VIA University College.
Med begrebet ’gørelyst’ lægger ekspertgruppen bag epx-anbefalingerne op til, at de kommende epx-elever skal lære at "gøre noget for nogen og sammen med nogen".
Ifølge ekspertgruppen ligger begrebets nyskabende egenskab i, at eleverne skal udmønte deres viden i en handling og et gøremål og på dén måde dels tage ansvar og dels indgå i samarbejde og relationer.
Tanken er, at teori i højere grad skal kombineres med praksis og hermed sætte fokus på blandt andet bæredygtighed, materialebevidsthed samt fremstilling og produktion.
Det er en god idé at rodfæste koblingen mellem teori og praksis i en ny forståelse af almendannelsen, hvor læring ikke blot er abstrakt, men også manifesterer sig i konkrete fysiske aftryk. Et sådant fælles tredje kan give unge anledning til refleksion over ansvar og handlekraft.
Er ’gørelyst’ overhovedet et nyt begreb?
Fagene billedkunst samt design og arkitektur, som der undervises i på hf, stx og htx, tager i forvejen udgangspunkt i at kombinere analyse med praksis – med æstetikken som tydelig rammesætning.
Når eleverne arbejder med væsentlige temaer i samtiden, er det direkte i tråd med den måde, tidens kunst, design og arkitektur konstant kalder på vores opmærksomhed og tvinger os i tale og til at tage stilling.
Æstetiske fag kan være ’toninger’ af de fire epx-grene, som ekspertgruppen anbefaler. Gørelysten i de fire grene er betinget af den samme eksperimenterende og kropsligt funderede arbejdsmetode, som er grundlaget for de æstetiske fag.
Den undersøgende tilgang giver anledning til elevernes erfaring med både det umiddelbare og det mere langsigtede fokus, der er i arbejdet med materialitet og forskellige vinkler på bæredygtighed.
Giv de æstetiske fag en femte epx-gren
I den kommende epx-uddannelse bør de æstetiske fag have vægt og betydning, som de har på i de andre gymnasiale uddannelser. De æstetiske fag bør i sig selv udgøre en femte epx-gren.
Det kan undre, at ekspertgruppen ikke har givet de æstetiske fag en tydeligere stemme i anbefalingerne. Flere videregående uddannelsesinstitutioner har allerede reageret herpå.
Senest har Lene Dammand Lund, rektor for De Kongelige Akademier, peget på det paradoksale i, at der i epx-oplægget tales om formgivning, uden at eleverne skal præsenteres for de fag, som netop arbejder systematisk med form.
Undgå rene ’klippe-klistre’-aktiviteter
I ekspertgruppens anbefalinger omtales faget Kunst og Kulturliv (som er en fællesfaglig introduktion uden et klart fagligt niveau på det første epx-år) på en måde, der risikerer at reducere faget til rene ’klippe-klistre’-aktiviteter.
Men netop de æstetiske fag beskæftiger sig med formgivning – ikke blot af de ting, vi omgiver os med, men også af ideer om en bæredygtig, menneskelig fremtid. Derfor bør de vel i virkeligheden være flagskibe på epx-uddannelsen.
Vigtige faglige perspektiver for en æstetisk epx-gren kunne udfoldes i forbindelse med praktiske, udadvendte undervisningsforløb om sundhed og sygdom, identitet og kultur samt krise og forandring.
Her kan eleverne arbejde med kunst på hospitaler, helende arkitektur, nationale og lokale tilhørsforhold samt kunst som bearbejdning af sorg, sygdom og krig.
Desuden kan erhverv og design, sociale fællesskaber, AI og digitalisering samt arkitektur og rum indgå gennem bæredygtige designprojekter, kunst i byrum og natur, kritisk arbejde med kunstig intelligens og analyser af rum, der former adfærd og fællesskaber.
Æstetiske fag vil øge kønsdiversiteten
Endelig rejser epx-forslaget også et problematisk kønsperspektiv. Andelen af piger, der vælger erhvervsuddannelser, er faldet fra 43 procent i 2016 til 37 procent i 2024.
Ekspertgruppen bag Rapport om køn slår fast, at piger/kvinder i højere grad end drenge/mænd vælger humanistiske, kulturelle og æstetiske fag og uddannelser, mens det modsatte køn ofte vælger tekniske og naturvidenskabelige fag.
Rapport om køn anbefaler erhvervsskoler at fremme ligestilling og modvirke kønsstereotyp praksis. Dette skal bidrage til, at "alle elever uanset køn udfordres optimalt fagligt og med afsæt i deres forudsætninger og potentiale".
Ved at indføre de æstetiske fag både som en selvstændig femte gren og som en tydelig toning i forhold til de fire nuværende grene vil epx-uddannelsen sandsynligvis tiltrække en bredere elevgruppe. Og ambitionen om, at epx skal være en uddannelse ’for alle’, vil være et skridt nærmere.
Ovenstående debatindlæg var den 26. marts 2026 bragt på Altinget.
Indlægget er skrevet af:
- Lise Yde, lektor og studievejleder på Herning HF & VUC.
- Ane Hejlskov Larsen, professor i museologi ved Institut for Kommunikation og Kultur – Kunsthistorie på Aarhus Universitet samt forperson for Aarhus Kunstakademi og Dansk Center for Museumsforskning.
- Sally Thorhauge, lektor ved Horsens Gymnasium samt ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Kunsthistorie på Aarhus Universitet.
Indlægget er støttet af de nedenstående personer som medunderstrivere:
- Anne Louise Bang, ph.d., forskningsleder og docent ved Forskningscenter for Tekstil, Design & Cirkularitet ved VIA University College.
- Mette Volf, cand.arch., ph.d., underviser og koordinator for Didaktisk Laboratorium ved Arkitektskolen Aarhus.
- Lise Skytte Jakobsen, ph.d., lektor i kunsthistorie og museologi samt afdelingsleder for Kunsthistorie, Æstetik & Kultur og Museologi på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.
- Mart Tiemensma, lektor i design ved Hillerød Tekniske Gymnasium.
- Ole Nystrøm, cand.arch. og lektor i design og arkitektur ved Aarhus Gymnasium.
- Chris Askholt Hammeken, ph.d. og lektor i billedkunst, dansk samt design og arkitektur ved Gammel Hellerup Gymnasium og ekstern lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.