Danske virksomheder investerer massivt i AI. Licenser rulles ud, prompt-workshops fylder mødelokalerne, og konsulenter lover effektivisering i stor skala.
Men midt i tempoet opstår et blændpunkt: Ikke hvad teknologien kan, men hvad vi vil med den. For bag de imponerende effektiviseringsgevinster rejser sig et mere grundlæggende spørgsmål:
Hvad vil vi bruge den tid til, som AI frigiver?
Frigjort – men stadig fastlåst
Vi står midt i en teknologisk revolution. AI er nyt, men endnu mere presserende er behovet for menneskelig afklaring. For mens teknologien accelererer, er det stadig os, der skal tage valgene: Hvad skal arbejdet betyde? Hvad vil vi bruge vores tid og evner på? Og hvordan bruger vi den tid, AI frigiver?
Microsofts Work Trend Index (2023) viser, at 68 procent af vidensarbejdere stadig mangler fokustid – selv efter AI er blevet en fast del af hverdagen. Flowtrace (2025) dokumenterer, at medarbejdere bruger op mod 31 timer om måneden på møder, de selv vurderer som 'ikke-produktive'. Og ifølge Harvard Business Review kunne hver tredje mødeindkaldelse reelt været undgået.
Samtidig vokser det, Microsoft kalder 'digital gæld': Ulæste mails, pingende notifikationer og mentale to-do-lister, der tapper vores opmærksomhed. Ifølge Work Trend Index bruger vidensarbejdere over halvdelen af deres tid på kommunikation og under halvdelen på fokuseret, værdiskabende arbejde.
Forskere advarer om spildtid
Det iøjnefaldende er, at den tid, AI faktisk frigiver, sjældent bruges bevidst. Ifølge en nyere undersøgelse fra Harvard Business Review (marts 2025) sparer ledere i gennemsnit næsten tre timer om ugen med AI – men over en tredjedel af dem spilder mere end halvdelen af dén tid.
Tiden bliver ikke brugt til refleksion, udvikling eller fordybelse. I stedet genindtræder den automatisk i arbejdskalenderen som flere møder, koordinering og lavværdiopgaver.
Forskerne advarer: Uden bevidst planlægning og ledelsesmæssig retning risikerer vi, at AI’s effektivitet blot accelererer det eksisterende – uden at ændre noget væsentligt.
Den menneskelige motivation under pres
Et andet studie publiceret i Harvard Business Review (maj 2025) viste, at AI kan øge effektiviteten med 29 procent – men samtidig falder motivationen med 11 procent og kedsomheden stiger med 20 procent, når medarbejdere vender tilbage til opgaver uden AI. Ikke fordi opgaverne er blevet ringere, men fordi oplevelsen ændres. Når AI overtager det komplekse og kreative, mister vi den mentale friktion, der tidligere aktiverede ansvar, fordybelse og stolthed. Dét, der giver arbejdet dybde og mening, forsvinder.
Det er en bivirkning af en effektiviseringslogik, der mangler kulturel og eksistentiel refleksion.
Motivation er ikke funktion – det er kultur
Et dansk studie fra Aarhus BSS (maj 2025) fulgte 299 AI-brugere. Det viste tydeligt, at det ikke er teknologien, der afgør oplevelsen – men kulturen omkring den:
- Ejerskab opstod, når medarbejdere var medskabere af løsningen.
- Nysgerrigheden voksede, hvor der var plads til fejl.
- I trygge teams blev AI en støtte. I utrygge blev AI et pres.
- Mening skabte motivation, mens effektivisering alene skabte modstand.
Det stiller en ualmindelig ny og vigtig opgave til ledelsen: Hvis vi ikke designer kulturen omkring AI, så designer AI langsomt vores kultur - det man kalder ontologisk design - at design altid også designer os tilbage.
Fra medarbejder til medskaber
Mange organisationer er stadig præget af en medarbejderlogik: Du får en opgave, du løser den, du rapporterer tilbage. Men den tilgang fungerer dårligt i en tid, hvor det forudsigelige og gentagelige i stigende grad varetages af teknologien.
Derfor må vi stille et andet spørgsmål: Hvad vil vi stadig tage ansvar for som mennesker?
Når vi gør mennesker til medskabere af praksis, formål og arbejdskultur, opstår noget, vi ikke kan automatisere – nemlig ejerskab, engagement og tillid. Det kræver ledelse med retning, men også medarbejdere, der tør være mere refleksive og værdiafklarende: Hvad betyder noget i mit liv - ikke kun som medarbejder, men som menneske?
Arbejdslivet hænger uløseligt sammen med liv og samfund. Her mærker vi tidens spændinger mellem hastighed og dybde, mellem kontrol og kompleksitet. Det er her, vi må gentænke vores bidrag – også i lyset af større kriser og udfordringer som klima, trivsel og teknologisk ansvar.
AI som strategisk anledning
AI bør ikke kun ses som et effektiviseringsværktøj. Det er også en anledning til at stoppe op, tage stilling og gentænke, hvad vi egentlig skaber. Ikke kun som virksomheder, men som mennesker og fællesskaber.
Vi har gjort det før. I 1960’erne og 1970’erne blev medarbejdere og fagforeninger aktivt inddraget i teknologisk udvikling. Det kaldte vi participatory design. Og det skabte løsninger med både effektivitet og menneskelighed.
I dag har vi brug for en ny version.
AI skal ikke blot implementeres. Det skal medskabes, for kun mennesker kan skabe mening. Og så må vi minde os selv og hinanden om, at tid ikke bare er effektivitet.
Tid er eksistens.
Ovenstående kronik var bragt i dagbladet Børsen den 8. oktober 2025.
Kirsten Bonde Sørensen
Kildeliste