Forskningsaktiviteter
Lone Wiegaard er uddannet fysioterapeut, bachelor i idræt og Master i idræt og velfærd. Hun har i mange år undervist på sundhedsfaglige og pædagogiske grunduddannelser inden for det kropslige felt. Siden 2005 har hun beskæftiget sig med efter- og videreuddannelse for de pædagogiske professioner på almen- og specialområdet.
Hun er optaget af, hvordan man kan forstå og skabe muligheder for, at mennesker udfolder sig, udvikler sig og trives kropsligt, samt på andre felter kan arbejde med en kropslig tilgang til læring, udvikling og samspil. Gennem tiden har hun deltaget i både forsknings- og udviklingsprojekter, der har haft et kropsligt aspekt i centrum.