
Det skrider hastigt og planmæssigt frem med at etablere Danmarks første og eneste bandagistuddannelse, der slår dørene op for studerende i august i på VIAs Campus Horsens. Der er blandt andet ved at blive indrettet fire faglokaler og ansat undervisere, og uddannelsens praksisnære opbygning med 14 forskellige temaer er blevet vedtaget i et parløb med tætte samarbejdspartnere.
Uddannelsesleder Lars Henrik Larsen har udarbejdet et nyhedsbrev, der informerer bandagistbranchen og øvrige interesserede om den nye landsdækkende uddannelse til bandagist. Studiet vil sikre danske specialister i topmoderne hjælpemidler til fx mennesker med diabetes og til borgere med fysiske handicap.
Læs nyhedsbrevet om den kommende bandagistuddannelse hos VIA i Horsens her.