
Professionshøjskolen VIA University College er stærkt repræsenteret i en spritny tænketank, der skal drøfte de økonomiske vilkår for folkeskolen i Danmark. Danmarks Lærerforening, som står bag Skoleøkonomisk Forum, har nemlig udpeget både forskningschef i VIA, Andreas Rasch-Christensen, og VIAs bestyrelsesformand Per B. Christensen som medlemmer.
Alle de 15 deltagere i Skoleøkonomisk Forum er fagpersoner, eksperter og beslutningstagere med indgående viden om folkeskolen og folkeskolens økonomi.
Formålet med det nye forum er at drøfte og udvikle varige løsninger på folkeskolens udfordringer, og det første møde i den nye tænketank fandt sted den 14. maj.
Økonomi spiller stor rolle
Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef for forskningsområdet pædagogik og dannelse ved VIA University College, fortæller, at han i Skoleøkonomisk Forum ser frem til at være med til at sætte fornyet fokus på folkeskolens finansiering, opgaver og rammer.
”De økonomiske rammer for folkeskolen har afgørende betydning for, om skolen i praksis kan leve op til de ambitioner, som står beskrevet i folkeskoleloven. Derfor er det vigtigt at få koblet de økonomiske rammer tæt med de emner, der fylder i debatten om folkeskolen – fx elevernes trivsel og resultater, undervisningens indhold og lærernes kvalifikationer,” fremhæver Andreas Rasch-Christensen.
Han har mange års erfaring med at sidde med som ekspert i en lang række kommissioner, udvalg, tænketanke og råd – fx nedsat af ministerier – hvor han bringer sin viden om skole, pædagogik og børn i spil.
Fem primære udfordringer
Ambitionen med Skoleøkonomisk Forum er, at deltagerne byder ind med forskellige vinkler, videnfelter og nuancer i samspillet mellem finansieringen af folkeskolen, de kommunale rammebetingelser og de nationaløkonomiske nøgletal.
Danmarks Lærerforening mener, at der er fem primære udfordringer, der presser sig på i forhold til folkeskolens økonomi:
- Store forskelle i kommunernes vilkår for at drive god folkeskole
- Vide muligheder for at prioritere gør folkeskolen til et udsat sparemål
- Negativ selvforstærkende spiral mellem almen og specialtilbud, da flere elever med særlige behov flytter penge fra folkeskolens almenområde
- Unuanceret kontoplan gør det svært at give et retvisende billede af, hvordan pengene bliver brugt
- Manglende blik for værdien ved at investere i folkeskolen.
Et toprelevant forum
Per B. Christensen, der både er bestyrelsesformand for VIA University College, formand for bestyrelsesformændene ved de seks danske professionshøjskoler og et kendt ansigt fra en stribe kommissioner, råd og udvalg, er enig i behovet for at få sat øget fokus på folkeskolens økonomiske vilkår.
”En velfungerende folkeskole kræver en fair finansiering. Det er utopi at tale om indsatser for at forbedre folkeskolen fx i forhold til læring og trivsel uden, at der følger ressourcer med. Derfor er det toprelevant, at Skoleøkonomisk Forum er skabt for at sætte spot på, hvordan de økonomiske rammer og vilkår for folkeskolen kan skrues bedst muligt sammen fremover,” påpeger Per B. Christensen.

Det er formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, der har taget initiativ til at oprette et nyt forum for folkeskolens økonomi.
Han slår fast, at der er behov for en stærk og økonomisk bæredygtig folkeskole og at få drøftet folkeskolens udfordringer.
"Folkeskolen er en af vores vigtigste samfundsbærende institutioner, og det er helt afgørende for Danmark, at vi har en stærk og økonomisk bæredygtig folkeskole. Men disse år står skolerne over for nogle store, strukturelle udfordringer, som vi i Danmarks Lærerforening ønsker at drøfte med nogle af landets fremmeste eksperter. Ambitionen med oprettelsen af Skoleøkonomisk Forum er at udfordre og inspirere samt udvikle varige løsninger i fællesskab,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Her er medlemmerne af Skoleøkonomisk Forum
Danmarks Lærerforening har udpeget nedenstående fagpersoner, eksperter og beslutningstagere til at udgøre Skoleøkonomisk Forum.
Andreas Rasch-Christensen
|
Forsknings- og udviklingschef ved VIA University College
|
Anne Vang
|
Rektor på Københavns Professionshøjskole
|
Claus Hjortdal
|
Formand for Skolelederforeningen
|
Claus Rosenkrands Olsen
|
Uddannelseschef i Dansk Erhverv
|
Ellen Trane Nørby
|
Anden viceborgmester, medlem af byrådet i Sønderborg og medlem af økonomiudvalget
|
Gordon Ørskov Madsen
|
Formand for Danmarks Lærerforening og vært for Skoleøkonomisk Forum
|
Klaus Majgaard
|
Rådgiver i offentlig ledelse og styring
|
Martin Østergaard
|
Stadsdirektør i Aarhus Kommune
|
Mikkel Haarder
|
Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i Dansk Industri
|
Morten Mandøe
|
Cheføkonom i KL
|
Nina Smith
|
Professor ved institut for Økonomi på Aarhus Universitet
|
Per B. Christensen
|
Formand VIA og for Danske Professionshøjskoler
|
Per Nikolaj Bukh
|
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet
|
Pia Gjellerup
|
Direktør i Center for offentlig-privat innovation
|
Torben Tranæs
|
Forskningsdirektør hos VIVE
|
|
|
Seks emner til dialog i Skolepolitisk Forum
Herunder er nogle af de emner og dilemmaer, medlemmerne af Skoleøkonomisk Forum ifølge Danmarks Lærerforening kommer til at drøfte.
- Hvordan skaber vi bedre sammenhæng mellem lovgivernes forventninger til kvalitet og indhold i folkeskolen og de lokale økonomiske forudsætninger, skoleledere og lærere har til at lave skole?
- Hvordan sikrer vi en tilstrækkeligt detaljeret indsigt i folkeskolens økonomi uden at pålægge skolerne unødige administrative byrder?
- Hvordan kan de økonomiske tildelingsmodeller forbedres, så de understøtter en mere ensartet kvalitet for alle Danmarks folkeskoler på trods af deres vidt forskellige socioøkonomiske rammevilkår samt demografiske og geografiske forhold?
- Hvordan får vi skabt bindinger, der på den ene side giver mere frihed til kommunerne og til skolerne og på den anden side danner et værn, der sikrer, at pengene bliver i skolen?
- Hvordan styrker vi almenområdets økonomi og forebygger yderligere segregering, samtidig med at vi indfrier de behov, der er for specialundervisning?
- Hvordan kan værdien af langsigtede investeringer i folkeskolen gøres til en reel faktor i de økonomiske prognoser og regnemodeller, samtidig med at disse bevarer deres troværdighed og robusthed?