Vi ved alle, at der er behov for lynhurtig hjælp i tilfælde af hjertestop. Jo flere sekunder, der går uden behandling, des større er sandsynligheden for død eller overlevelse med senskader.
Alligevel er mange – også nye – etageejendomme herhjemme bygget med små elevatorer og smalle trappeopgange, som gør det vanskeligt for ambulancereddere at evakuere fx hjertestoppatienter hurtigt med båre og få dem hastigt videre til specialiseret behandling på sygehuset. Konsekvensen kan i værste tilfælde være, at en del patienter med hjertestop ikke får den optimale behandling.
Dét er konklusionen i en eksamensopgave, som Christian Aaskov fra Silkeborg har afleveret den 24. september 2025 som led i sin uddannelse til bygningskonstruktør på VIA University College i Holstebro.
220.000 flere bor i lejlighed
”Før jeg begyndte at uddanne mig til bygningskonstruktør, arbejdede jeg som paramediciner. I dét job har jeg mange gange undret mig over de besværlige adgangsforhold i etageejendomme. Dét ser jeg som både et samfundsproblem og et paradoks, når vi ved, hvor vigtigt det er at kunne evakuere patienter i tidskritiske tilstande hurtigt og effektivt, så de kan få den rette behandling,” understreger 37-årige Christian Aaskov.
Han peger på, at problemet vokser i takt med, at flere og flere flytter i lejligheder i byerne – fx på Aarhus Ø og i Carlsberg Byen i København.
Alene over de seneste 10 år er antallet af borgere, der bor i lejligheder i etageejendomme, steget med over 220.000, hvilket er en stigning på 13 procent. Dét betyder, at der i dag er 1,94 millioner danskere, der bor i etagebyggeri – og antallet vil fortsat stige fremover. Alligevel findes der ikke lovkrav, der sikrer optimale evakueringsforhold via elevatorer og trappeopgange.
”Når flere flytter i lejlighed, vokser behovet for sikre evakueringsveje i etagebyggeri. Ellers står vi med en strukturel udfordring, hvor de bygninger, vi bygger til fremtiden, ikke er indrettet til de redningssituationer, vi ved kommer,” betoner Christian Aaskov.
5.000 hjertestop hvert år
På landsplan får ca. 5.000 personer hvert år hjertestop uden for hospitalet. Dét svarer til 14 om dagen. Mere end halvdelen af alle hjertestop sker i eget hjem – i 2024 var antallet 3.221.
”Mindst 1.000 af de årlige tilfælde med hjertestop anslås at ske i lejligheder på fx 3., 4. og 5 etage. Derfor ser jeg det, både fagligt og som borger, som vigtigt at få udviklet klare regler for indretningen af fællesarealerne i etageejendomme. Det vil være et naturligt supplement til de tiltag, der allerede er sat i søen med hjertestartere på offentlige bygninger og ordninger med hjerteløbere for at sikre god og hurtig behandling ved hjertestop,” lyder det fra Christian Aaskov.
Han går i øjeblikket på 7. semester på uddannelsen til bygningskonstruktør hos VIA i Holstebro.
”Lige fra jeg startede på bygningskonstruktøruddannelsen, har jeg håbet på, at jeg i min afsluttende eksamensopgave ville kunne kombinere læring fra studiet med min mangeårige viden og erfaring som paramediciner,” forklarer Christian Aaskov.
En grundig indsamling af data
Han har som led i sit eksamensprojekt blandt andet gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor 206 ambulancereddere fra hele Danmark har besvaret spørgsmål om adgangsveje i etageejendomme. Over halvdelen af redderne melder, at de har været ude for situationer med hjertestop, hvor adgangsforholdene påvirkede behandlingen negativt og krævede ekstra ressourcer.
Udover spørgeskemaundersøgelsen har Christian Aaskov gennemgået 870 alarmer til 112, hvor der var tale om hjertestop. Det er sket i samarbejde med og med data fra Region Midtjyllands præhospitale forskningsenhed.
Ligeledes har Christian Aaskov gennemført en række interviews med både sundhedsfaglige og byggetekniske eksperter.
Forsinkelser øger risici
Om der er mennesker med hjertestop, der dør, fordi ambulancereddernes hjælp er blevet forsinket af mangel på let fremkommelige adgangsveje med båre, tør Christian Aaskov ikke sige.
”Men der er ingen tvivl om, at forsinket behandling ved hjertestop giver en ikke-optimal behandling, som øger risikoen for både død og senskader. Derfor er der god grund til at stille krav til, at alt nyt byggeri skal opføres med elevatorer eller som minimum trapper, der er store nok til en båre, for at kunne blive godkendt af myndighederne,” fastslår Christian Aaskov.
Han pointerer i den forbindelse, at det ud fra et akutmedicinsk perspektiv er vigtigt, at patienter med hjertestop ligger forholdsvist horisontalt, og at det derfor er bedst med transport på en båre med hjul i en elevator og ikke på højkant i en lille elevator eller i en 45 graders vinkel ned ad en smal trappe.
Samtidig betoner Christian Aaskov, at tilstrækkeligt store elevatorer og trappeopgange også er afgørende i andre akutte situationer end hjertestop – fx ved patienter med neurologiske tilstande samt patienter med påvirket bevidsthed.
Behov for at stramme regler
Han mener, at det især er manglende lovgivning og viden, der er årsagen til udfordrende adgangsveje for båre i mange nye byggerier. Et andet vigtigt aspekt er økonomi.
Konklusionen i Christian Aaskovs afsluttende eksamensopgave på uddannelsen til bygningskonstruktør hos VIA University College i Holstebro er, at minimumskravene i det gældende bygningsreglement BR18 afviger fra anbefalingerne i Dansk Standards anbefalinger til tilgængelighed.
Eksempelvis kræver bygningsreglementet trapper med en fri bredde på minimum én meter, mens Dansk Standard anbefaler en fri bredde på mindst halvanden meter.
I nye bygninger på tre etager eller derover kræver bygningsreglementet mindst én elevator med en størrelse på minimum 1,1 x 1,4 meter – selv om en båre har en længde på 2,1 meter. Kun til plejehjem og bygninger med immobile personer i sygehussenge er der krav om store elevatorer.
Christian Aaskov slår tillige fast, at bygningsreglementet omfatter et helt kapitel med mange paragraffer om brand, mens der i bygningsreglementet er meget begrænset opmærksomhed på evakuering af enkeltpersoner samt på en ambulancebåres størrelse og pladsbehov.
Tiltag har minimeret dødsfald ved brand
”Når det gælder brand, har de mange indsatser med alarmer, brandtrapper og nødudgange for at forebygge dødsulykker betydet, at der over de sidste 10 år er sket et fald på 40 procent. I 2023 omkom ’kun’ 41 personer i Danmark i forbindelse med brande. På samme måde vil målrettede indsatser for effektiv evakuering fra etageejendomme have et potentiale til at kunne forbedre behandlingen af patienter med hjertestop og andre kritiske tilstande,” pointerer Christian Aaskov og tilføjer:
”Hvis vi tænker, at alle bør have lige og gode muligheder for at blive evakueret fra en etagebolig, så skal der kastes lys over, at dårlige adgangsforhold med båre i rigtig mange – også nye bygninger – giver tidskritiske forsinkelser i forhold til at give den optimale behandling til de ca. 1.000 borgere, der hvert år kommer ud for hjertestop i en etageejendom”.
Christian Aaskov mener, at der er behov for at indarbejde faste krav i bygningsreglementet med standarder for god plads til evakuering af liggende patienter fra etageejendomme, hvor flere boliger har adgang fra samme opgang eller svalegang.
Fokus på sikkerhed ved boligkøb
”I forvejen er den danske byggebranche i konstant udvikling med fokus på fx bæredygtighed og certificeringer. Samme fokus burde der være på at forbedre forholdene for evakuering af enkeltpersoner,” siger Christian Aaskov og fortsætter:
”Jeg foreslår at indføre krav om, at hvis elevatoren i en etageejendom ikke kan rumme en båre, så skal trappeopgangen udformes i overensstemmelse med de anbefalinger, Dansk Standard allerede har for nødadgang. På den måde vil det blive langt lettere end i dag at bære en person og behandlingsudstyr sikkert og hurtigt ned ad trappen”.
Christian Aaskov håber desuden på en udvikling, hvor vi borgere bliver optaget af sikkerheden, når vi køber en lejlighed – ligesom vi er opmærksomme på sikkerhedsudstyret ved bilkøb.
”Måske vil vi kunne innovere, så boligannoncer i fremtiden ikke kun fremhæver antal værelser og energimærke, men også kan have et sikkerhedsmærke med fx ordlyden ’Evakueringscertificeret – egnet til ambulancebåre’,” foreslår Christian Aaskov.
Rabat til bygherrer
Indtil loven bliver skærpet, mener Christian Aaskov, at det vil være en god idé at give bygherrer rabat på de kvadratmeter, der går til at opføre elevatorskakt og opgang. Dét vil kunne virke som en attraktiv ’gulerod’ til at skabe nye etageejendomme med store elevatorer og brede trappeopgange.
Desuden appellerer Christian Aaskov til forskning og data for at få mere viden på feltet.
”På brandområdet er Danmark en succeshistorie som resultat af stærk regulering, klare krav og systematisk forebyggelse. Tilsvarende tiltag bør vi med afsæt i forskningsresultater og praktiske erfaringer indføre for evakuering af mennesker med fx hjertestop,” fremhæver Christian Aaskov.
Christian kører stadig ambulance i fritiden
Christian Aaskov går på 7. semester på uddannelsen til bygningskonstruktør ved VIA University College i Holstebro og er færdiguddannet i januar 2026.
Han drømmer efter dimission om at få en stilling, hvor han kan kombinere sine mange års erfaring fra den præhospitale verden med sin kommende uddannelse som bygningskonstruktør.
”Drømmejobbet er en stilling, hvor jeg kan bruge min baggrund og samtidig arbejde tæt sammen med mennesker. Så ved jeg, at jeg vil trives,” siger Christian Aaskov.
Han har en baggrund som paramediciner – det vil sige ambulancebehandler med en overbygningsuddannelse, som giver kompetencer til at udføre mere komplekse luftvejsbehandlinger, varetage avancerede genoplivningssituationer samt tage ansvar for en bred vifte af medicin. Paramedicinere samarbejder tæt med læger, hospitaler og øvrige beredskaber.
I fritiden kører Christian Aaskov stadig ambulance i Aarhus – som vikar og for at tjene penge til at supplere sin SU.
Privat bor 37-årige Christian Aaskov i Lemming ved Silkeborg med sin kone og parrets tre mindre børn. Det er netop hensyn til familien, der har fået Christian Aaskov til at skifte karriere.
”At arbejde som paramediciner kræver masser af aften- og weekendarbejde, og jobbet var for mig svært at få til at harmonere med prioriteterne i mit familieliv. Samtidig tærer ambulancejobbet på én både fysisk og mentalt,” forklarer Christian Aaskov.
At det er en fremtid som bygningskonstruktør, Christian Aaskov har valgt, skyldes, at han altid har været interesseret i byggeri og er en habil handymand.
Ros fra ambulancedirektør, overlæge og lektor
Ambulancedirektør i Falck, Martin Betzer, bakker op om, at der bør indføres krav til, at etageejendomme med boliger opføres med elevatorer, hvor der er plads til bårer, der typisk måler 2,1 meter i længden og 75 centimeter i bredden.
Martin Betzer påpeger ligesom Christian Aaskov, at dårlige adgangsveje giver forsinkelser og kan gå ud over behandlingen af syge eller tilskadekomne, når de skal fragtes ned fra lejligheder.
Også Kathrine Amtkjær Lauridsen, der er lektor og vejleder for Christian Aaskov på bygningskonstruktøruddannelsen ved VIA University College i Holstebro, er fuld af ros.
”Christians eksamensopgave er stærkt samfundsrelevant og super praksisnær. Hans undersøgelse bygger på en omfattende og valid dataindsamling, og han får dokumenteret et reelt behov for, at vi øger fokus på redningsveje i etageejendomme”, siger Kathrine Amtkjær Lauridsen og tilføjer:
”Christian demonstrerer med sin opgave på fineste vis, hvordan en bygningskonstruktør er i stand til at koble faglighed, analyse og tværfagligt samarbejde – og så bliver man jo glad som underviser og vejleder. Jeg håber meget, at Christians eksamensopgave og dermed også bygningskonstruktøruddannelsen kommer til at kunne bidrage til at skabe mere sikre og ansvarlige løsninger for evakuering af akut syge i fremtidens byggeri”.
Overlæge Jesper Fjølner, som er én af de fagpersoner, Christian Aaskov har samarbejdet med fra Region Midtjyllands præhospitale forskningsenhed, ser ligeledes store perspektiver i Christian Aaskovs netop afleverede eksamensopgave.
”Selvom mere og mere af vores behandling i dag starter op på stedet, sætter Christians afsluttende studieprojekt fokus på et vigtigt problem i forhold til efterfølgende at få kørt patienterne ind til sygehusene. Desuden er det godt og konstruktivt, at Christian giver en række konkrete bud på, hvordan man kan forbedre situationen,” siger Jesper Fjølner.
Fakta om hjertestop
Når en person falder om med hjertestop, skyldes det, at hjertets pumpefunktion og dermed blodcirkulationen til hele kroppen ophører, så kroppens organer ikke får ilt nok. Personen med hjertestop vil være bevidstløs og uden vejrtrækning.
Hovedparten af hjertestop sker på grund af en blodprop i en af de blodårer, der forsyner hjertemusklen med ilt, eller hvis der opstår forstyrrelse i hjertets rytme.
De fleste personer får varige skader eller dør, hvis der ikke bliver ydet hjerte-lunge-redning inden for få minutter efter hjertestoppet. Især hjernen tager hurtigt skade.
Chancen for at overleve er ca. tre gange større, hvis nogen i nærheden giver hjerte-lunge-redning, indtil ambulancen når frem – fx med hjertestarter. Omvendt falder chancen for at overleve et hjertestop med ca. 10 procent pr. minut, indtil hjerte-lungeredning påbegyndes. Derfor er hvert minut livsvigtigt.
Førstehjælpen skal fortsætte, indtil ambulance og akutlægebil er ankommet og kan gå i gang med en mere avanceret behandling med brug af fx respirator, defibrillator, sprøjtepumper og intravenøs medicinering.
Så snart det er muligt, bliver patienten fragtet i ambulance til sygehus, som kan igangsætte en specialiseret behandling. Under transporten er det ud fra et akutmedicinsk perspektiv bedst, at patienten ligger vandret på en båre.
Omtrent 50 procent af hjertestopoverlevere oplever senfølger. Det kan fx være hukommelses- og koncentrationsbesvær, udfordringer med at bevare overblikket samt træthed. Der er ofte også psykiske reaktioner i form af fx angst og søvnproblemer.
Kilder: Dansk Råd for Genoplivning og Hjerteforeningen.