Flere timer, mere vejledning og bedre praktikforløb på professionsuddannelserne er nogle af overskrifterne for den politiske aftale, som regeringen og aftalepartierne Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet netop har lagt frem.
Sammen med nye muligheder for efteruddannelse og oprettelsen af nye professionsmasteruddannelser giver det et betydeligt og tiltrængt løft af de professionsrettede uddannelser, samlet set.
Det mener rektor ved VIA University College, Gitte Sommer Harrits, der forudser, at reformen kan føre til et gennemgribende – og tiltrængt - løft af hele professionssektorens status:
”Et regulært kvalitetsløft af vores uddannelser koblet med nogle stærke efter- og videreuddannelsesmuligheder har potentialet til at styrke både faglighed og trivsel på vores uddannelser, og det kan i den sidste ende ændre de unges opfattelse af, hvor attraktiv en professionsuddannelse – og en efterfølgende karriere - er. Det kan være med til at vende udviklingen mod lavere søgning, som vi desværre har set igennem en årrække. Og det er positivt, for samfundet har brug for endnu flere og endnu dygtigere professionelle i de kommende år,” siger Gitte Sommer Harrits.
Samarbejde bliver afgørende
VIAs rektor understreger, at reformen stadig kun er en ramme. Derfor venter der med andre ord uddannelsesinstitutionerne en stor opgave, som de nu skal i gang med at løse - og det arbejde skal foregå i tæt samarbejde med de mange aftagere og arbejdspladser, rundt omkring, forklarer hun:
”Reformen er en god ramme, men der er også meget, der stadig mangler at blive afklaret. Derfor står vi i uddannelsessektoren med en stor og vigtig opgave med at fylde rammen ud. Vi skal blandt andet skabe helt nye og mere praksisrettede forløb, og vi skal tilrettelægge vores uddannelser på en ny måde. Det er der faktisk et enormt potentiale i – hvis altså bare vi formår at gøre det rigtigt. Derfor skal vi også være i tæt dialog med vores aftagerne, som kender til betingelser, opgaver og behov ude i praksis. Det bliver afgørende, hvis vi skal udnytte det store potentiale, som reformen rummer,” siger Gitte Sommer Harrits.
Efter- og videreuddannelse skaber et nyt niveau for professionsfagligheden
Den politiske aftale har blandt andet til formål at styrke de praksisnære elementer i professionsuddannelserne, og det samme gælder også for indholdet i de nye efter- og videreuddannelsesforløb, som reformen lægger op til. Det er positivt, for de nye tilbud om efteruddannelse skal rette sig mod behovet for specialiseringer i fagene – og selvom den nye professionsmaster bliver en overbygning på samme uddannelsesniveau som universiteternes kandidatuddannelser, så er det afgørende, at der stadig bliver tale om praksisnære uddannelser, understreger Gitte Sommer Harrits:
”Det er jo fantastisk, at reformen satser stort på efter- og videreuddannelser, for vores dimittender skal løse stadigt mere komplekse og krævende opgaver i deres fag. Derfor skal vores fokus også være på at skabe nogle uddannelser, der er målrettet samfundets behov for specialisering, og som kan give de professionsuddannede adgang til et højere fagligt niveau inden for deres fag - i relation til det arbejde, der foregår tæt på borgerne. For vores opgave bliver ikke at uddanne nogen ud af fagene, understreger hun.”
Bedre praktik er en vigtig brik
I forlængelse af aftalens fokus på det praksisnære er en væsentlig ambition i aftalen at forbedre praktikforløbene for de professionsuddannede ved blandt andet at afsætte ressourcer til mere vejledning og støtte til de studerende undervejs.
Og det er positivt, både for de studerende og for praktikstederne i regioner og kommuner, der allerede spiller en vigtig rolle som meduddanner af VIAs studerende. Det siger formand for VIAs bestyrelse, Per B. Christensen:
Det er positivt, at aftalepartierne vil forbedre praktikforløbene for de studerende ved at afsætte ressourcer til bedre praktikforløb, for det er afgørende, at de studerende kan få kvalificeret vejledning fra kyndige praktikvejledere, der er godt klædt på til opgaven. Derfor hilser vi aftalens ambition om at sikre velkvalificerede praktikvejledere velkommen, og vi ser frem til at følge - og bidrage til - arbejdet med at udvikle nye praktikformater, der har fokus på at styrke de studerendes udbytte og læring,” siger han.
Tilfredshed med nye, internationale studerende
For VIA University College har reformens bud på antallet at internationale studiepladser været ventet med spænding. Derfor konstaterer Per B. Christensen med tilfredshed, at den politiske aftale også byder på 800 nye internationale studiepladser til erhvervs- og professionsskolerne.
”Det er positivt, at der nu er et politisk flertal for igen at åbne flere internationale studiepladser for professionsuddannelserne. Der er nemlig brug for dem derude, især på nogle af de områder inden for byggeri, design og IT, hvor VIA i dag uddanner dygtige internationale dimittender til danske arbejdspladser,” siger Per B. Christensen.
De 800 nye studiepladser skal fordeles på tværs af både erhvervs- og professionsuddannelser landet over, og her bliver det ifølge Per B. Christensen afgørende, at pladserne fordeles med omtanke, så de danske arbejdspladser får så stor glæde af dimittenderne, som overhovedet muligt:
“Vores anbefaling er, at de internationale studiepladser først og fremmest placeres på uddannelsessteder, hvor der i forvejen er stærke, internationale studiemiljøer. For vi ved, at robuste studiemiljøer er afgørende for den faglige udvikling og for netværk og fastholdelse - både under og nok så vigtigt efter uddannelsen,” siger Per B. Christensen.
Læs den politiske aftale på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside her.