9.416 kvote 2-ansøgninger til VIA

Der var i dag, den 15. marts kl. 12.00, deadline for årets ansøgninger til de videregående uddannelser gennem kvote 2. Professionshøjskolen VIA University College, der udbyder tæt på 40 uddannelser i 11 byer i Region Midtjylland, har i år samlet modtaget 9.416 kvote 2-ansøgninger, hvilket er 1,2 procent færre end i fjor.

4.894 af årets kvote 2-ansøgninger er førsteprioritetsansøgninger – altså ansøgninger, hvor ansøgerne har en uddannelse hos VIA som deres højeste ønske. Det svarer til 5,7 procent færre førsteprioritetsansøgninger til VIA gennem kvote 2 end i 2025.

Nedgangen skyldes især fald i søgningen til VIAs design- og ingeniøruddannelser. Derimod er der pæne fremgange i søgningen til de store velfærdsuddannelser til lærer og sygeplejerske.

Ny uddannelse til radiograf er et hit

Konkret har læreruddannelsen, som VIA udbyder i Aarhus, Holstebro, Nørre Nissum, Silkeborg og Skive, samlet set modtaget 9,7 procent flere førsteprioritetsansøgninger gennem kvote 2 i år end sidste år.

VIAs sygeplejerskeuddannelse i Aarhus, Randers, Horsens, Silkeborg, Viborg og Holstebro oplever set under ét en stigning på 7,3 procent.

For de øvrige sundhedsuddannelser hos VIA til blandt andet bandagist, bioanalytiker og fysioterapeut, er stigningen i antallet af førsteprioritetsansøgninger på 4,6 procent. Fremgangen hænger sammen med, at VIAs spritnye uddannelse i Herning til radiograf kommer rigtig godt fra start med 43 førsteprioritetsansøgninger.

Tallene dækker over geografiske forskelle – med fremgang i søgningen til uddannelserne i nogle af VIAs udbudsbyer og tilbagegange i andre. Igen i år viser kvote 2-søgningen, at der er størst interesse for VIA i Aarhus, hvor uddannelserne hvert år bliver fyldt op.

Flere lærere vil indfri politiske mål

”Særligt den øgede interesse for at uddanne sig til lærer er særdeles positiv i relation til at indfri de politiske ambitioner for læreruddannelsen,” understreger prorektor Helle Kruuse-Andersen, der er den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser.

Hun påpeger, at tendenserne i kvote 2-søgningen er ofte et pejlemærke for årets samlede søgning, som der bliver overblik over den 5. juli, når der er ansøgningsfrist gennem kvote 1.

Den tredje store velfærdsuddannelse – pædagoguddannelsen – har i år modtaget 1,3 procent færre ansøgninger i år end i 2025. Dét skal set i lyset af, at pædagoguddannelsen, som VIA udbyder i Aarhus, Randers, Grenaa, Horsens, Ikast, Viborg og Holstebro, var dén velfærdsuddannelse, der gik mest frem i fjor.

Positive forventninger til reform

Helle Kruuse-Andersen fortæller, at VIA glæder sig over, at der er fremgang i søgningen til en række af VIAs uddannelser.

Hun påpeger samtidig, at VIA ser meget positivt på det kvalitetsløft, som den politisk besluttede reform af professionsuddannelserne indebærer.
”Vi har en klar forventning om, at det vil gøre professionsuddannelserne mere attraktive og give flere ansøgere, når vi fx tilretter sammensætningen af fag, justerer indhold og ændrer studieforløb. I VIA er vi pt. og i fuld gang med at tilrette uddannelser,” fremhæver Helle Kruuse-Andersen.

De første uddannelser, der som reformen foreskriver, går fra start efter sommerferien i justeret version, er hos VIA blandt andet uddannelserne til socialrådgiver, administrationsbachelor, professionsbachelor i skat samt VIAs animationsuddannelser og filmuddannelsen Multiplatform Storytelling and Production.

”I VIA implementerer vi allerede nu flere af de positive elementer fra den nye reform, som ellers først skal være fuldt indfaset i 2030. Dét betyder, at også de studerende, der starter på en uddannelse hos VIA til sommer, får gavn af reformen – fx i form af flere træningsøvelser og styrket samarbejde med praksis inden for den profession, de uddanner sig til,” understreger Helle Kruuse-Andersen.

Appel til politiske beslutninger

Hun appellerer – ligesom landets øvrige fem professionshøjskoler – samtidig til, at politikerne vil fremrykke flere af de elementer, den nye reform indeholder, for at ’dreje på alle knapper nu’ fremfor at skulle vente til 2030. 

Professionshøjskolerne ønsker blandt andet, at politikerne fremrykker beslutninger om at gøre det praktisk og økonomisk muligt at tage deltidsuddannelser og styrkede, gratis merituddannelser.
Ligeledes plæderer professionshøjskolerne for at få fremrykket beslutningen om fri efteruddannelse til flere velfærdsprofessioner og om at få lærere inkluderet i den ret til fri efteruddannelse, som andre velfærdsprofessioner får i kølvandet på reformen.

Helle Kruuse-Andersen tilføjer, at VIA også håber på at få tilsagn snarest muligt om, at VIA får lov til at udbyde den nye professionsbacheloruddannelse inden for tøj- og møbeldesign, som er ved at blive udviklet i kølvandet på reformen. Den nye uddannelse skal afløse de hidtidige top-up-specialeretninger, som er blevet fjernet fra designuddannelserne i forbindelse med den nye reform.

Nye karrieremuligheder med professionsmaster

VIAs prorektor slår fast, at VIA også selv løbende udvikler nye uddannelsesmodeller, så VIAs uddannelser er attraktive for flest mulige.

De nye uddannelsesformater udvikler VIA i samarbejde med sygehuse, skoler, sociale institutioner, virksomheder og øvrige, der har VIA-studerende i praktik som led i uddannelserne, og som ansætter dimittender fra VIA som arbejdskraft. Det sker med et mål om at tiltrække flest mulige studerende og få uddannet nok kvalificeret arbejdskraft til at understøtte det danske velfærdssamfund – efter en årrække med fald i antallet af ansøgninger og i en tid med mindre ungdomsårgange.

Nyt er det også, at VIA i år slår dørene op til en professionsmasteruddannelse med titlen ’Professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning’. Her er der tale om en spritny type uddannelse på universitetsniveau, som blandt andet lærere og pædagoger kan videreuddanne sig på, og som er et led i den nye reform af professionsuddannelserne. Inden for de kommende år vil der blive udbudt fire til seks forskellige professionsmasteruddannelser.

”Som uddannelsesinstitution har vi ikke indflydelse på de løn- og arbejdsvilkår, der venter vores dimittender, og som også påvirker søgningen til professionsbacheloruddannelserne. Men vi glæder os meget over, at reformen har fokus på livslang læring, for vi ved, at mange unge er optaget af fremtidige karrieremuligheder, når de vælger uddannelse. Desuden har samfundet behov for flere videreuddannede på det professionsrettede fagfelt,” understreger VIAs prorektor.