Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har givet VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Syddansk Universitet til opgave at udvikle det taksonomiske og didaktiske grundlag for den kommende ungdomsuddannelse epx, der efter planen går fra start i august 2030.
Udviklingsarbejdet kommer til at foregå i samarbejde med lærere, skoleledere og elevrepræsentanter fra de kommende epx-institutioner.
Ligeledes bliver erhvervsuddannelser, professionshøjskoler og erhvervsakademier inddraget, da de bliver kommende aftagere af elever med en epx-ungdomsuddannelse.
Model og principper som fundament
Udviklingen af taksonomi betyder, at VIA, KP og SDU skal udvikle en model, der beskriver de forskellige stadier og sværhedsgrader i læringen på epx, så epx-underviserne ved, hvad eleverne skal kunne, før de går videre til det næste læringsniveau.
Der bliver med andre ord tale om en model, der blandt andet beskriver, hvordan progression og praktisk kunnen skal forstås på epx.
Når det angår det didaktiske grundlag, skal VIA, KP og SDU udvikle principper, som epx-underviserne kan bruge til at tilrettelægge god undervisning og læring.
Grundlaget skal fx beskrive, hvordan det kan lykkes at indfri målet om, at epx’en skal bygge på flere former for viden og kompetencer og skabe bedre sammenhæng mellem dét, eleverne lærer, og det, de skal kunne i praksis. De didaktiske principper skal tillige uddybe beslutningen om, at læring på epx ikke alene handler om at forstå og kunne gengive viden, men også om at kunne bruge den i konkrete sammenhænge gennem gøren, handlen og skaben.
Et brud på klassisk tilgang til undervisning
"Hvis epx skal blive en stærk og attraktiv ungdomsuddannelse, kræver det et brud med vores klassiske tænkning og tilgang til undervisning. Her spiller udvikling af et nyt taksonomisk grundlag en afgørende rolle. Taksonomier er ikke blot redskaber til at beskrive læring – taksonomier er med til at definere, hvilken uddannelse vi rent faktisk skaber," siger professor Ane Qvortrup fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet (SDU).
Ane Qvortrup slår fast, at erfaringer fra de eksisterende ungdomsuddannelser som hf, eux og eud viser, at der er behov for tydelige forståelser af, hvordan man kan forstå faglighed, læring og progression, hvis uddannelsen skal blive en succes.
Derfor er kernen i det søsatte epx-projekt at få udviklet et fagligt og didaktisk grundlag, der kan understøtte samspillet mellem teori og praksis i undervisningen på epx.
Den nye ungdomsuddannelse kommer til at samle elever med forskellige interesser og forudsætninger og skal bygge bro mellem teoretiske og praktiske uddannelseselementer, hvor teori og praksis er ligeværdige og integrerede måder at arbejde med viden og kompetencer på.
Didaktiske principper sætter fælles retning
Parallelt med at VIA, KP og SDU udvikler taksonomien, skal de tre samarbejdspartnere også udvikle en række didaktiske principper, der kan give epx-underviserne et fælles grundlag for at træffe og begrunde valg i deres planlægning af undervisningen på epx.
Ambitionen er, at de didaktiske principper skal være konkrete værktøjer, der sætter retning for undervisningen på epx, og som giver lærere og uddannelsesinstitutioner et fælles grundlag for at tilrettelægge epx-undervisning, evaluere epx-elevernes læring og arbejde med at udvikle læreplaner.
Her er der en særlig opmærksomhed på, at principperne ikke må blive for abstrakte eller vanskelige at omsætte i praksis. Samtidig skal principperne have en bredde, der favner epx-ekspertgruppens anbefalinger.
"Udviklingen af didaktiske principper er helt afgørende for at etablere den særlige identitet og faglighed, som aftalen om epx sigter mod. Derfor vil vi lægge os i selen for at udvikle nogle meningsfulde og anvendelige principper, som kan understøtte samspillet mellem teori og praksis og bidrage til et fælles didaktisk sprog mellem de kommende lærere på epx," siger centerleder for Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole, Camilla Hutters.
Udviklingen sker tæt på praksis
Udviklingen af det faglige grundlag sker i tæt samarbejde med dem, der skal arbejde med og på epx. Det vil sige, at forskere, lærere, skoleledere, elever og repræsentanter fra uddannelsessektoren løbende bliver inddraget i udviklingsarbejdet.
Konkret bliver der afviklet 12 læringscirkler og større møder, som samler og inddrager omkring 120 deltagere over længere tid, og hvor forskellige perspektiver på epx bliver bragt i spil.
Projektet omfatter tillige tre iterative udviklings- og kvalificeringsprocesser, hvor modellerne løbende bliver udviklet, afprøvet og kvalificeret i dialog med de aktører, der skal bruge dem i praksis.
Der bliver desuden gennemført fokusgruppeinterview med elever.
Klaus Ernst Hansen, efter- og videreuddannelseschef hos VIA University College.
Mange bliver inddraget i sparring
"Det er afgørende, at udviklingen af epx sker tæt på den virkelighed, som elever, lærere og aftagere skal møde. Derfor har vi mange aktive medudviklere og sparringspartnere med i udviklingsarbejdet. Vi skal både sikre, at det taksonomiske og didaktiske grundlag er stærkt, og at det bliver praksisnært og skaber ejerskab," siger Klaus Ernst Hansen, der er efter- og videreuddannelseschef hos VIA University College.
VIA, SDU og Københavns Professionshøjskole bidrager i det fælles projekt med forskellige kompetencer inden for forskning, didaktik, uddannelse og praksis og kan kombinere forskningsbaseret viden med erfaring fra uddannelsespraksis.
I samarbejdet bliver der også inddraget viden om internationale traditioner for udvikling af taksonomier.