Som led i aftalen blev der afsat midler til initiativet ’Bevægelsesstrategi i skolen’, som VIA University Colege er projektleder for på vegne af professionshøjskoler, og som skal understøtte bevægelse i undervisning og pauser og fremme bevægelsesglæde gennem hele skoleforløbet.
”Når børn laver ordstafet eller går i skolegården for at beregne legepladsens areal, er det med til at skabe en mere varieret og levende undervisning. Derfor skal vi blive endnu bedre til at tænke bevægelse ind i fagene og i resten af skoledagen, hvor fælles aktiviteter er med til at styrke børns trivsel og fællesskaber. Pejlemærkerne for bevægelse i skoledagen giver os inspiration til, hvordan vi griber arbejdet an, og så er det op til den enkelte kommune og skole at omsætte det, så det giver mening lokalt,” siger Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold, der er formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
Pejlemærker for undervisning, pauser og SFO
Pejlemærkerne favner både planlagte og spontane aktiviteter i hele skoledagen. Bevægelse kan fx indgå i undervisningen og pauserne, i SFO og på vej til og fra skole.
Ambitionen om en mere praktisk, varieret og motiverende undervisning, hvor alle elever har lyst til at deltage, går aktuelt hånd i hånd med de nye fagplaner, der træder i kraft fra skoleåret 2027/2028.
”Vi er i Danmarks Lærerforening glade for, at der ikke længere er et krav om 45 minutters bevægelse, og at vi i stedet fokuserer på nødvendigheden af gode betingelser og rammer for at styrke den didaktiske og pædagogiske praksis. Krop og bevægelse kan med fordel tænkes ind i undervisningen, når det giver mening. Vi håber, at der med fagfornyelsen lokalt vil blive skabt et større rum for lærernes muligheder for at drøfte den gode og motiverende undervisning og få kompetenceudvikling i skolens fag,” siger Regitze Flannov, der er forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.
Skoler kan tilmelde sig udviklingsforløb
Også professionshøjskolerne er begejstrede. Her er håbet, at flere skoler vil henvende sig og blive en del af Bevægelsesstrategiens udviklingsforløb, der tilbyder blandt andet lærere gratis kompetenceudvikling til at indarbejde bevægelse i skoledagen.
”På professionshøjskolerne uddanner vi nutidens og fremtidens skoleledere, lærere, pædagoger – både på grunduddannelser, efter- og videreuddannelser og i CFU. Med fagfornyelsen får skolerne nye muligheder for at arbejde med en mere praktisk og varieret undervisning, hvor bevægelse spiller en naturlig rolle,” siger Bodil Borg Høj, der er lektor ved VIA University College og projektleder for ’Bevægelsesstrategi i skolen’, som professionshøjskolerne står i spidsen for.
Hun understreger, at bevægelse ikke kun handler om fysisk aktivitet, men også kan være et vigtigt fundament for børns almendannelse, deltagelse og forståelse af sig selv og verden.
”Vi håber derfor, at mange skoler vil lade sig inspirere af pejlemærkerne og tilmelde sig Bevægelsesstrategiens udviklingsforløb,” siger Bodil Borg Høj.
Lokale samarbejder kan bygge bro til fritidslivet
Samarbejde med lokale aktører er som nævnt et af pejlemærkerne. Ønsket er, at foreninger, virksomheder og kulturliv bidrager med mere varierede aktiviteter i skoledagen og bygger bro til et aktivt fritidsliv.
”Vi ønsker, at flere børn og unge finder en idræt, de bliver glade for, og et fællesskab, de har lyst til at være en del af. Samarbejdet med skolerne giver foreningerne mulighed for at invitere børnene ind og lade dem prøve aktiviteterne sammen med deres klassekammerater. Det kan gøre vejen ind i en lokal idrætsforening mere tryg og give flere lyst til at være med,” siger Karin Ingemann, der er udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund (DIF).
”Pejlemærkerne skal være med til at sikre, at alle børn og unge har det godt med at bevæge sig. Ligesom alt andet i skolen kræver det øvelse. Eleverne skal lære at være med, så de også har lyst og mod til at deltage i idræt, leg og bevægelse. Det giver dem samtidig bedre forudsætninger for at finde vej ind i idræts- og foreningsfællesskaber i fritiden. Det er kropslig dannelse, og det er vigtigt for trivslen, som er afgørende for evnen til at lære i undervisningen,” siger Maja Holm, der er direktør i DGI for Politik, Partnerskaber og Foreningsudvikling.
Pejlemærkerne bliver ledsaget af konkrete forslag og inspiration til det lokale arbejde med bevægelse i skolehverdagen. Det gælder blandt andet tilpasning af aktiviteter, udvikling af den pædagogiske praksis og forankring gennem skolens ledelse og organisering.
Fakta: 20 organisationer bag pejlemærkerne
Pejlemærkerne for bevægelse i skolehverdagen er udarbejdet af advisory boardet for ’Bevægelsesstrategi i skolen’.
I advisory boardet er følgende organisationer og vidensmiljøer repræsenteret:
- Børne- og Kulturchefforeningen
- Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL)
- Center for Undervisningsmidler (CFU)
- Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet
- Danmarks Lærerforening (DLF)
- Danmarks Idrætsforbund (DIF)
- Dansk Skoleidræt
- Danske Professionshøjskoler – med VIA University College som projektleder
- Danske Skoleelever (DSE)
- DGI
- Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt og Bevægelse (FIIBL)
- Kommunernes Landsforening (KL)
- LEGO Fonden
- Novo Nordisk Fonden
- Playful Learning ved professionshøjskolerne / UCN
- Skole og Forældre
- Skolelederforeningen
- Steno Diabetes Center Copenhagen / Region Hovedstaden
- TrygFonden
- Videnscenter om Handicap
Advisory boardet bliver sekretariatsbetjent af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.