Nye pejlemærker sætter fælles retning for bevægelse i skoledagen

Fem nye pejlemærker er klar til at inspirere kommuner, skoler og foreninger i deres lokale arbejde med og samarbejde om bevægelse i elevernes skoledag. Bag pejlemærkerne står advisory boardet for det politiske initiativ ’Bevægelsesstrategi i skolen’, som VIA er projektleder for.

Elever står udenfor og klapper i en cirkel

Bevægelse kan styrke elevernes læring, fællesskab og trivsel og bidrage til et godt skoleliv for alle børn og unge. 

Dét er afsættet for fem pejlemærker, som netop er blevet formuleret og viser retningen for bevægelse som en del af undervisningen, pauserne og de øvrige aktiviteter på skolerne landet over.

Ambitionen er, at pejlemærkerne vil inspirere skolerne og sætte en fælles ramme for det lokale arbejde og samarbejde omkring bevægelse i skoledagen for alle elever. 

”Børn er ikke skabt til at sidde stille på en stol hele dagen. Bevægelse er ikke kun godt for kroppen, det kan også give mere motivation, bedre læring og stærkere fællesskaber. Derfor skal bevægelse være en naturlig del af hele skoledagen, både i undervisningen og i pauserne. Vi har givet skolerne større frihed til selv at tilrettelægge skoledagen, og den frihed skal skolerne bruge til at finde de løsninger, der fungerer bedst lokalt. De her nye pejlemærker giver skolerne inspiration til arbejdet og jeg forventer, at skolerne griber mulighederne og får mere bevægelse ind i elevernes hverdag,” siger undervisningsminister Magnus Heunicke.

De fem pejlemærker lyder sådan:

  1. Hele skoledagen rummer muligheder for bevægelse.
  2. Bevægelse i skoledagen er for alle børn og unge.
  3. Bevægelse er en del af den didaktiske og pædagogiske praksis.
  4. Samarbejde med lokale aktører understøtter bevægelse.
  5. Bevægelse forankres gennem tydelig ledelse og fælles ansvar.

En varieret og motiverende skoledag for alle

Pejlemærkerne er udarbejdet af et advisory board med repræsentanter fra folkeskolens parter, organisationer på bevægelsesområdet, professionshøjskoler, vidensmiljøer og fonde. 

Det er håbet, at skolerne tilpasser deres bevægelsesaktiviteter, så de er for alle børn og unge, og så flere elever kan og får lyst til at deltage aktivt uanset forudsætninger. 

”Bevægelse skal være en del af skolernes kultur og kan være med til at skabe en varieret og motiverende skoledag, som tilgodeser, at børn lærer på forskellige måder. Samtidig fremmer bevægelse de gode fællesskaber,” siger generalsekretæren i Dansk Skoleidræt, Bjørn Friis Neerfeldt, og fortsætter:

”Pejlemærkerne giver os en fælles retning, og jeg glæder mig over, at vi står så mange centrale aktører bag. Nu handler det om, at skolerne omsætter pejlemærkerne til gode bevægelsesoplevelser i børnenes hverdag”. 

Bevægelse i hele skoledagen – med plads til alle

Arbejdet med pejlemærkerne har baggrund i ’Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram’, som et flertal i Folketinget vedtog i marts 2024. 

Med aftalen blev det politisk besluttet at afskaffe lovkravet om gennemsnitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse i skolen. Det er nu i stedet op til den enkelte skole at beslutte, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen.

Portræt af Bodil Borg Høj
"Med fagfornyelsen får skolerne nye muligheder for at arbejde med en mere praktisk og varieret undervisning, hvor bevægelse spiller en naturlig rolle".

Bodil Borg Høj, lektor ved VIA University College og projektleder for ’Bevægelsesstrategi i skolen’

Som led i aftalen blev der afsat midler til initiativet ’Bevægelsesstrategi i skolen’, som VIA University Colege er projektleder for på vegne af professionshøjskoler, og som skal understøtte bevægelse i undervisning og pauser og fremme bevægelsesglæde gennem hele skoleforløbet.

”Når børn laver ordstafet eller går i skolegården for at beregne legepladsens areal, er det med til at skabe en mere varieret og levende undervisning. Derfor skal vi blive endnu bedre til at tænke bevægelse ind i fagene og i resten af skoledagen, hvor fælles aktiviteter er med til at styrke børns trivsel og fællesskaber. Pejlemærkerne for bevægelse i skoledagen giver os inspiration til, hvordan vi griber arbejdet an, og så er det op til den enkelte kommune og skole at omsætte det, så det giver mening lokalt,” siger Aarhus-borgmester Anders Winnerskjold, der er formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Pejlemærker for undervisning, pauser og SFO

Pejlemærkerne favner både planlagte og spontane aktiviteter i hele skoledagen. Bevægelse kan fx indgå i undervisningen og pauserne, i SFO og på vej til og fra skole. 

Ambitionen om en mere praktisk, varieret og motiverende undervisning, hvor alle elever har lyst til at deltage, går aktuelt hånd i hånd med de nye fagplaner, der træder i kraft fra skoleåret 2027/2028. 

”Vi er i Danmarks Lærerforening glade for, at der ikke længere er et krav om 45 minutters bevægelse, og at vi i stedet fokuserer på nødvendigheden af gode betingelser og rammer for at styrke den didaktiske og pædagogiske praksis. Krop og bevægelse kan med fordel tænkes ind i undervisningen, når det giver mening. Vi håber, at der med fagfornyelsen lokalt vil blive skabt et større rum for lærernes muligheder for at drøfte den gode og motiverende undervisning og få kompetenceudvikling i skolens fag,” siger Regitze Flannov, der er forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Skoler kan tilmelde sig udviklingsforløb

Også professionshøjskolerne er begejstrede. Her er håbet, at flere skoler vil henvende sig og blive en del af Bevægelsesstrategiens udviklingsforløb, der tilbyder blandt andet lærere gratis kompetenceudvikling til at indarbejde bevægelse i skoledagen.

”På professionshøjskolerne uddanner vi nutidens og fremtidens skoleledere, lærere, pædagoger – både på grunduddannelser, efter- og videreuddannelser og i CFU. Med fagfornyelsen får skolerne nye muligheder for at arbejde med en mere praktisk og varieret undervisning, hvor bevægelse spiller en naturlig rolle,” siger Bodil Borg Høj, der er lektor ved VIA University College og projektleder for ’Bevægelsesstrategi i skolen’, som professionshøjskolerne står i spidsen for. 

Hun understreger, at bevægelse ikke kun handler om fysisk aktivitet, men også kan være et vigtigt fundament for børns almendannelse, deltagelse og forståelse af sig selv og verden. 

”Vi håber derfor, at mange skoler vil lade sig inspirere af pejlemærkerne og tilmelde sig Bevægelsesstrategiens udviklingsforløb,” siger Bodil Borg Høj.

Lokale samarbejder kan bygge bro til fritidslivet

Samarbejde med lokale aktører er som nævnt et af pejlemærkerne. Ønsket er, at foreninger, virksomheder og kulturliv bidrager med mere varierede aktiviteter i skoledagen og bygger bro til et aktivt fritidsliv. 

”Vi ønsker, at flere børn og unge finder en idræt, de bliver glade for, og et fællesskab, de har lyst til at være en del af. Samarbejdet med skolerne giver foreningerne mulighed for at invitere børnene ind og lade dem prøve aktiviteterne sammen med deres klassekammerater. Det kan gøre vejen ind i en lokal idrætsforening mere tryg og give flere lyst til at være med,” siger Karin Ingemann, der er udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund (DIF).

”Pejlemærkerne skal være med til at sikre, at alle børn og unge har det godt med at bevæge sig. Ligesom alt andet i skolen kræver det øvelse. Eleverne skal lære at være med, så de også har lyst og mod til at deltage i idræt, leg og bevægelse. Det giver dem samtidig bedre forudsætninger for at finde vej ind i idræts- og foreningsfællesskaber i fritiden. Det er kropslig dannelse, og det er vigtigt for trivslen, som er afgørende for evnen til at lære i undervisningen,” siger Maja Holm, der er direktør i DGI for Politik, Partnerskaber og Foreningsudvikling.

Pejlemærkerne bliver ledsaget af konkrete forslag og inspiration til det lokale arbejde med bevægelse i skolehverdagen. Det gælder blandt andet tilpasning af aktiviteter, udvikling af den pædagogiske praksis og forankring gennem skolens ledelse og organisering. 

Fakta: 20 organisationer bag pejlemærkerne

Pejlemærkerne for bevægelse i skolehverdagen er udarbejdet af advisory boardet for ’Bevægelsesstrategi i skolen’. 

I advisory boardet er følgende organisationer og vidensmiljøer repræsenteret:

  • Børne- og Kulturchefforeningen
  • Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL)
  • Center for Undervisningsmidler (CFU)
  • Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet
  • Danmarks Lærerforening (DLF)
  • Danmarks Idrætsforbund (DIF)
  • Dansk Skoleidræt
  • Danske Professionshøjskoler – med VIA University College som projektleder
  • Danske Skoleelever (DSE)
  • DGI
  • Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt og Bevægelse (FIIBL)
  • Kommunernes Landsforening (KL)
  • LEGO Fonden
  • Novo Nordisk Fonden
  • Playful Learning ved professionshøjskolerne / UCN
  • Skole og Forældre
  • Skolelederforeningen
  • Steno Diabetes Center Copenhagen / Region Hovedstaden
  • TrygFonden
  • Videnscenter om Handicap

Advisory boardet bliver sekretariatsbetjent af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

For yderligere informationer, kontakt:

  • Regitze Flannov

  • Forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening
  • T: +45 21 77 66 38
  • Maja Holm

  • Direktør i DGI for Politik, Partnerskaber og Foreningsudvikling
  • T: +45 40 32 89 50

Relaterede artikler