Den nye erhvervs- og professionsrettede ungdomsuddannelse epx går i luften i 2030 med nye fag, nye undervisningsmetoder, nye eksamensformer og behov for nye faglige og pædagogiske kompetencer hos lærerne.
Dét kalder på en målrettet efteruddannelse af de lærere, der skal stå for at undervise de kommende epx-elever over hele Danmark, mener aktørerne i et nyt partnerskab, der har som mål at få sendt epx bedst muligt fra start.
Partnerskabet består af landets to største professionshøjskoler, VIA University College og Københavns Professionshøjskole, samt Center for gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning ved Syddansk Universitet.
De tre aktører uddanner tilsammen folkeskolelærere, erhvervsskolelærere og gymnasielærere, ligesom de har dyb forskningsviden om gymnasiet, erhvervsuddannelserne, gymnasie- og erhvervsuddannelsesdidaktik og erhvervs- og professionsdidaktik.
Følger op på input fra ekspertgruppe
Med deres nye alliance følger VIA University College, Københavns Professionshøjskole og Syddansk Universitet op på anbefalingerne fra epx-ekspertgruppen, som Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjorde for nylig, fremhæver Klaus Ernst Hansen, der er chef for efter- og videreuddannelserne hos VIA University College inden for ungdomsuddannelse, erhvervspædagogik og vejledning.
Klaus Ernst Hansen fastslår behovet for at udvikle en særlig epx-didaktik.
”Der er høje forventninger til epx. Men visioner realiserer sig ikke af sig selv. Tværtimod er der behov for at udvikle en særlig epx-didaktik, der understøtter den nye ungdomsuddannelses særlige faglighed. Dét fordrer en masse nytænkning og udviklingsarbejde over de næste fire år,” fastslår Klaus Ernst Hansen.
Han tilføjer, at aktørerne i partnerskabet vil berige hinandens viden og hjælpe til, at epx kommer til at leve op til kravene om at være både akademisk funderet og anvendelsesorienteret.
Behov for særligt epx-pædagogikum
Det nye partnerskab er særligt optaget af, at der er behov for at udvikle en særlig efteruddannelse i form af et målrettet epx-pædagogikum, som kan ruste de kommende epx-lærere optimalt til deres arbejdsopgaver.
Årsagen er, at lærerne er den væsentligste forudsætning for, at en uddannelse får den rette kvalitet og dermed bliver en succes.
Konkret arbejder partnerskabet for at udvikle et epx-pædagogikum, som kombinerer de gode erfaringer fra det eksisterende pædagogikum for gymnasielærere med diplomuddannelsen i erhvervspædagogik og med nytænkende elementer fra det nødvendige epx-udviklingsarbejde.
Ane Qvortrup, professor i almendidaktik med særligt fokus på gymnasie- og erhvervsuddannelser.
Partnerskabet appellerer derfor til, at politikerne, som har besluttet at skabe en epx-uddannelse, nu viser politisk vilje til at vedtage en ambition for epx-lærernes kompetencer og til at investere i en efteruddannelse af epx-lærere.
Dét understreger Ane Qvortrup, der er professor i almendidaktik med særligt fokus på gymnasie- og erhvervsuddannelser og tillige leder af Center for gymnasie- og erhvervsuddannelsesforskning på det humanistiske fakultet ved Syddansk Universitet.
”I partnerskabet sætter vi her i 2026 gang i et fælles arbejde med at indsamle viden og erfaringer, der kan danne grundlæg for at udvikle den rette pædagogik og didaktik til epx. Vi vil desuden invitere de relevante leder- og lærerorganisationer til dialogmøder om at udvikle et nyt pædagogikum rettet mod epx-lærere,” påpeger Ane Qvortrup.
En kompleks undervisningsopgave
Camilla Hutters, der er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole, pointerer, at undervisningsopgaven på den kommende epx-uddannelse vil være præget af stor kompleksitet.
Samtidig skal undervisningen løftes af undervisere fra både erhvervsskoler, gymnasier og 10. klasser, hvilket kalder på at få skabt et nyt, fagligt underviserfællesskab.
Camilla Hutters opfordrer til et nyt skræddersyet pædagogikum til de kommende epx-lærere.
”Kravet er, at undervisningen på epx skal forene dyb faglig viden med praksisrettede aspekter, der skaber relevans og motivation for en blandet elevgruppe i forhold til interesser, fagligt udgangspunkt og motivation for at lære. Derfor ser vi det som afgørende, at epx-lærerne får adgang til fælles kompetenceudvikling gennem et nyt skræddersyet pædagogikum, der klæder epx-lærerne på til deres nye pædagogiske og faglige opgaver i god tid inden, epx-uddannelsen starter i 2030,” siger Camilla Hutters.
Ud over kompetenceudvikling er der for at få epx fra start med succes behov for, at der sker nytænkning af de såkaldte stamfag, der indgår på epx’ fire faglige linjer. Der skal desuden udvikles nye læreplaner for både kendte fag, der skal have en epx-toning, og for nye fag som ’krop, bevægelse og udeliv’ samt ’kunst og kulturliv’. Dertil kommer nye former for prøver og vejledning.
Epx skal også udvikle nye undervisningsformer, hvor eleverne er aktive, og hvor det bliver imødekommet, at elever lærer på forskellige måder. Derfor skal der blandt andet skabes undersøgende og eksperimenterende undervisningsmetoder, som integrerer det nye begreb ’gørelyst’, og som styrker epx-elevernes faglige trivsel og uddannelsesglæde målrettet det erhvervs- og professionsrettede felt.
Fakta om epx
- Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik i foråret 2025 en aftale med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti om at oprette en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) fra 2030.
- Den politiske aftale om epx skal sikre, at alle unge efter grundskolen får mulighed for at gå på en gymnasieuddannelse i nærheden af deres bopæl. Epx skal give omkring 10.000 flere unge årligt adgang til gymnasiet og skal holde alle døre åbne til videre uddannelse.
- Epx bliver en toårig gymnasieuddannelse med mulighed for en etårig overbygning.
- Epx skal have et tydeligt erhvervs- og professionsrettet fokus og give eleverne en undervisning, hvor der bliver lagt lige så stor vægt på praktisk læring og anvendelse af færdigheder som på det teoretiske.
- Epx skal gøre eleverne klar til at fortsætte på uddannelser og i job på det professions- og erhvervsrettede felt.