Hun har i sin forskning særligt fokus på børns talforståelse og regnestrategier samt tidlig opsporing af matematikvanskeligheder og slår fast, at matematikvanskeligheder kan have mange og komplekse årsager.
Forskningen viser ligeledes, at børn, der kæmper med matematik i de første skoleår, ofte fortsætter med at have matematikvanskeligheder senere i skoleforløbet.
En målrettet indsats er helt central
”Et af de vigtigste steder at sætte ind for skolerne er i forhold til at udarbejde en overordnet plan for arbejdet med at opspore elever i matematikvanskeligheder. Der er desuden behov for en plan for både forebyggende klasseindsatser og målrettede individuelle indsatser. Skoleledelsen og matematikvejlederen på den enkelte skole er centrale i dét arbejde,” pointerer Pernille Bødtker Sunder og fortsætter:
”En systematisk plan for, hvornår og hvordan man screener for børn, der er i risiko for matematikvanskeligheder, sikrer, at eleverne bliver opsporet tidligt. Forebyggende klasseindsatser, fx med et tilbagevendende fokus på at udvikle sikker talforståelse, kan afhjælpe begyndende vanskeligheder, inden de når at udvikle sig til egentlige matematikvanskeligheder”.
Pernille Bødtker Sunde understreger, at de elever, som alligevel oplever alvorlige matematikvanskeligheder eller har talblindhed, skal have tilbudt målrettede individuelle indsatser med fokus på grundlæggende talforståelse og redskaber til fortsat læring.
”Alvorlige matematikvanskeligheder og talblindhed følger ofte personen hele livet, så det er vigtigt med vedvarende opfølgning på indsatser,” lyder det fra Pernille Bødtker Sunde.
Typiske tegn på matematikvanskeligheder
Ifølge matematikforskeren fra VIA University College viser matematikvanskeligheder sig ofte ved, at barnet tæller på fingrene eller bruger andre uhensigtsmæssige metoder til at regne langt op i alderen.
”Mange elever i matematikvanskeligheder har desuden svært ved at huske matematiske begreber, tabeller eller trin i en opgave,” fastslår Pernille Bødtker Sunde.