Sund livsstil kan forebygge hvert tredje demenstilfælde

Igen i år er der national demensuge i Danmark i uge 19 – på initiativ af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark. Målet med Demensugen er at udbrede viden om vor tids mest udbredte hjernesygdom og at skabe et mere demensvenligt samfund. 

I dag er tæt på 100.000 borgere i Danmark diagnosticeret med demens, og forventningen er, at antallet i 2030 vil være steget til 135.000.

Ph.d. og seniorforsker Rikke Gregersen er én af de førende eksperter inden for demens herhjemme. Hun er forskningsleder i Forskningscenter for forebyggelse og rehabilitering ved VIA University College i Aarhus og leder i øjeblikket Danmarks første forskningsprojekt om forebyggelse af demens.

Rikke Gregersen understreger, at det er muligt at forebygge eller udsætte ca. hvert tredje demenstilfælde ved at have fokus på sin livsstil og sit helbred. 

Konkrete råd fra demenseksperten

Herunder er Rikke Gregersens primære råd til, hvordan den enkelte borger selv bedst nedsætter sin risiko for at udvikle demens:

• Hold hjernen sund – gå i gang NU – det er aldrig for sent, heller ikke i alderdommen.
• Vær fysisk aktiv – også moderat aktivitet har effekt.
• Hold hjernen i gang gennem læring, problemløsning og nye vaner.
• Prioritér sociale relationer – ensomhed er en kendt risikofaktor.
• Pas på dit hjerte og kredsløb – undgå forhøjet blodtryk og kolesterol samt diabetes og rygning.
• Spis sund kost – følg de nordiske kostråd.
• Korrigér for dårlig hørelse og syn – fx med høreapparater, briller eller operation.
• Sov godt – sørg for en god søvnhygiejne.

Anbefalinger er på vej til politikerne

Forskningsprojektet ForebygDemens munder i september i år ud i en række nationale anbefalinger til politikerne og kommunerne om, hvordan Danmark mest hensigtsmæssigt bør gribe demensforebyggende tiltag an – og dermed hvad der bør prioriteres midler og rammer til for at få skabt en forebyggende, national demensindsats i Danmark. En sådan har 70 lande implementeret – men ikke Danmark.

”Vi har i forskningsprojektet ForebygDemens netop afviklet et livsstilsforsøg med borgere i Favrskov, Hjørring, Aalborg og Aarhus, som alle oplever begyndende kognitive udfordringer – men uden at have fået diagnosen demens,” fortæller Rikke Gregersen.

Forsøget er med til at afdække, om deltagerne kan fastholdes til det udarbejdede program, hvor de på samme tid både skal være fysisk og mentalt aktive, socialt deltagende og spise sundt.

”Det nytter jo ikke, at kommunerne sætter et virkningsfuldt program op, hvis ikke borgerne følger det eller ikke fastholder den livsstil, der er nødvendig – eller hvis kommunerne ikke leverer programmet på den rigtige måde til målgruppen. Derfor er vores testresultater afgørende,” påpeger Rikke Gregersen.

Hun fremhæver, at fokus på forebyggelse er meget vigtigt, da der hverken findes tilgængelig medicin i Danmark eller operationer, der kan kurere demens. Tværtimod er demens en uhelbredelig sygdom og den fjerde mest udbredte dødsårsag herhjemme.

Terapi hjælper mennesker med demens

Rikke Gregersen pointerer videre, at det for dé borgere, der allerede har udviklet demens, er muligt at understøtte hukommelse, sprog og øvrige mentale evner gennem kognitiv stimulationsterapi (CST). 

Som led i sin forskning har Rikke Gregersen stået i spidsen for at udvikle og implementere en dansk model af CST, som er afprøvet med succes i en række kommuner, og hvor virkningen er dokumenteret.

”Kognitiv Stimulationsterapi styrker hukommelsen – samtidig med, at terapien øger deltagernes livskvalitet og nedsætter risikoen for depression. Dertil kommer, at CST er en billig metode til at holde mennesker med demens mentalt friske så længe som muligt. Alligevel er CST endnu ikke implementeret i alle danske kommuner, hvilket er dybt problematisk for dé borgere, der er ramt af den uhelbredelige hjernesygdom. Når ikke alle kommuner tilbyder kognitiv stimulationsterapi til borgere med demens, skaber vi ulighed i sundhed i vores samfund,” understreger Rikke Gregersen. 

Vi får mangel på sundhedsprofessionelle 

I Demensugen skal Rikke Gregersen deltage i flere aktiviteter, der udbreder viden om demens.

Hun skal blandt andet tale om demensforebyggelse under et stort arrangement den 12. maj i Teaterbygningen Køge. 

”Der er tale om et arrangement, som Køge Kommune står bag, og som der ventes stor interesse for. Jeg ser det som virkelig glædeligt, at en kommune vælger at gå så målrettet efter at sprede budskabet om veje til demensforebyggelse, for vi er i Danmark endnu ikke så gode til at fokusere på forebyggelse,” siger Rikke Gregersen.

Hun slår fast, at det danske samfund står foran kæmpe udfordringer på demensområdet. For samtidig med, at der er udsigt til en markant øgning i antallet af borgere med demens i fremtiden, vil der være færre kvalificerede sundhedsprofessionelle til at tage sig af borgere med demens.

Ansatte i sundhedsvæsnet savner viden

Demensugen har her i 2026 ’demensvenlig sundhed’ som tema. Baggrunden er, at borgere med demens møder mange forskellige medarbejdere i sundhedsvæsnet og har brug for at blive mødt af forståelse og trygge rammer. 

Imidlertid føler tæt på 50 procent af de sundhedsprofessionelle sig ikke rustet til at hjælpe personer med demens, og 90 procent ønsker mere viden om demens, viser en stor undersøgelse fra Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark. 

Derfor udbreder Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark viden og redskaber, som kan bruges af såvel sundhedsfaglige og demensfaglige som frivillige, pårørende og mennesker med demens i arbejdet med at skabe et mere demensvenligt samfund.

Her er en række af årsagerne til, at forskningsprojektet ForebygDemens er sat i søen:

1. Demens er blevet en folkesygdom. I dag er tæt på 100.000 danskere ramt af hjernesygdommen, hvor symptomerne blandt andet er hukommelsesbesvær og besvær med at mestre hverdagen. Ca. 400.000 er tætte pårørende til et menneske med demens. 
2. I 2030 ventes antallet af borgere med demens at være steget til 135.000 herhjemme.
3. Det er vurderingen, at der i Danmark er potentiale for at forebygge mindst 35 procent af demenstilfældene gennem målrettede indsatser. Globalt estimerer WHO endda forebyggelsespotentialet til hele 45 procent ved at sætte ind i forhold til 14 risikofaktorer, der er koblet til livsstil. 
4. Indtil videre er der ikke iværksat en forebyggende demensindsats i Danmark. Derimod har 70 andre lande udarbejdet forebyggende demensstrategier og -indsatser med afsæt i viden og resultater fra det internationale forskningsprojekt FINGER (Finnish Geriatric Intervention Study to Prevent Cognitive Impairment and Disability). Det gælder blandt andet Norge, Sverige, Finland, Spanien, Ungarn, Japan, Mexico, Argentina, Peru, Sydafrika, Nigeria og Tanzania.
5. Der findes ikke medicin eller operationer, der kan kurere demens. Derfor er fokus på forebyggelse afgørende.
6. For de fleste mennesker er det rigtig svært at finde den indre motivation til at ændre vaner mere permanent. Der er brug for hjælp og støtte og for at se forebyggelse som en samfundsopgave – ikke som et individuelt ansvar.
7. Målrettet forebyggelse af demens på dansk jord vil give både menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster – fx i form af færre på plejehjem, færre hospitalsindlæggelser og forbedret livskvalitet.