Undervisningsemner inden for intelligente materialer

Alle undervisningsoplæg er tilpasset elever på ungdomsuddannelser og kan tilpasses en varighed på mellem 2-6 timer.

Plast og miljø

Der findes plast overalt, endda steder hvor vi ikke kan forestille os det. Hvordan begrænser vi brug af plast? Og hvordan påvirker vi miljøet så lidt som muligt med vores brug af plast?

I denne workshop får I et indblik i plast og polymeres opbygning. Der introduceres til forskelle og lighedspunkter mellem konventionelt fremstillet plast (fremstillet af fossile råvarer) og bio-fremstillet plast (fremstillet af fornybare ressourcer). Vi ser eksempler på plasts egenskaber og anvendelsesmuligheder og på, hvorfor det er så svært for det moderne samfund at undlade brug af plast – uanset om det er konventionelt eller bionedbrydeligt. 

Bunke af plastik

Fag: Fysik, kemi og biologi (evt. samfundsfag)

Uddannelse: Maskiningeniør (3-4 timer) 

Sted: VIA Campus Horsens, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens

Kontakt: Lone Birkmose Bjerg lbb@via.dk