Emnebeskrivelse
Som pædagog siger man ja til at være omsorgsfuld. Man uddanner sig i at forstå og fortolke følelser, handlinger, relationer og omgivelser. Man lærer at bruge sin dømmekraft til at træffe valg, der påvirker andres liv direkte. For at kunne træffe disse valg, er det vigtigt at tage højde for de psykologiske, samfundsmæssige og etiske konsekvenser af beslutningerne.
I oplægget vil klassen blive undervist i at tænke omsorgsfuldt og empatisk, samt lære teknikker til at forstå og bruge deres følelser som en kompetence i mødet med andre mennesker.
Vi vil sammen forsøge at afveje følelsesmæssige hensyn og arbejde med elevernes dømmekraft i løsningen af pædagogiske problemstillinger.