Emnebeskrivelse
Stroke er en hyppig og alvorlig sygdom, hvor blodforsyningen til hjernen pludseligt svigter. Det rammer omkring 15.000 danskere om året og forårsager mange varige skader, der har store menneskelige omkostninger samt betydelige samfundsøkonomiske udgifter. I dette oplæg får eleverne en introduktion til, hvad der sker i hjernen ved et stroke, hvilke tidlige symptomer man skal kende, og hvorfor hurtig handling gør en afgørende forskel. Eleverne lærer også, hvordan man som vidne kan reagere hurtigt og hjælpe bedst muligt. Undervisningen kombinerer naturvidenskabelig indsigt med observationer fra virkeligheden, så eleverne går derfra med viden om forebyggelse samt viden, der i sidste ende kan redde liv.