
28-årige Kasper Brændholt Sørensen er financial officer i Innovationsfonden, hvor han sidder med regnskaber for forskellige større og mindre virksomheder, der har søgt midler igennem Innovationsfonden. Han blev ansat på deltid midt i november, mens han var i gang med sit bachelorprojekt på administrationsbacheloruddannelsen. Og kom så på fuld tid, da han var færdiguddannet.
”Det var et spændende opslag på et job, jeg godt kunne se mig selv i. Og så søgte jeg, selvom jeg sad midt i bachelorprojektet. Og fik jobbet,” siger Kasper, der fortæller, at fordi administrationsbacheloruddannelsen er en lille uddannelse som ikke så mange kender til, er det vigtigt at gøre reklame for sig selv, når man søger arbejde. Og også søge jobs, hvor der ikke nødvendigvis står administrationsbachelor i opslaget.
Taler lige ind i administrationsbachelorens faglighed
Innovationsfonden er en af de statslige arbejdspladser, der er flyttet ud af København, så der er en del arbejde med at udvikle organisationen, mange medarbejdere skal finde sig til rette og finde nye arbejdsgange.
”Det taler lige ind i en administrationsbachelors faglighed. Jeg er med til at udvikle arbejdspladsen og udvikle mere agile og automatiserede arbejdsgange. Det er både udfordrende og spændende. Og selvom jeg er økonomimedarbejder, arbejder jeg med meget andet end regnskab og økonomi,” siger Kasper, der oprindelig er uddannet kontorassistent og ansat i Lovsekretariatet i Folketingets administration.
Cases gør teorien mere relevant
”Jeg syntes ikke, at jeg fik nok udfordringer, så jeg ønskede at bygge oven på min uddannelse. Jeg overvejede både jura og statskundskab, da jeg faldt over administrationsbacheloruddannelsen. Og det har jeg aldrig fortrudt,” siger Kasper og fortæller, at der er mange statskundskabsfaglige fag på administrationsbacheloruddannelsen, så de to uddannelser kan minde om hinanden.
”Den store forskel er, at vi på administrationsbacheloruddannelsen har den praktiske dimension. Der er et højt teoretisk niveau, der bliver endnu mere relevant, fordi vi hele tiden relaterer til praksis med cases og andre eksempler,” siger Kasper.
Nye døre åbner sig hele tiden
Da Kasper søgte ind på administrationsbacheloruddannelsen drømte han om at arbejde med noget inden for politik og jura. Men igennem uddannelsen viste der sig mange nye muligheder, som han blev begejstret for.
”Der åbner sig hele tiden nye døre med spændende muligheder. Først blev jeg interesseret i jura og paragraffer, men så fik jeg øjnene op for det samfundsfaglige aspekt og nu er jeg er jeg økonomimedarbejder. Administrationsbachelorer er generalister og kan så meget forskelligt,” siger Kasper, der understreger, at man ikke kan regne med at få sit drømmejob som nyuddannet. Men, at det heller ikke gør noget, for de fleste job viser sig ofte at være spændende og indeholder sider man ikke kender til før, man har prøvet det.
Praktikken kan hjælpe dig til job
Han fortæller også, at praktikken kan være det, der hjælper én på vej mod et nyt arbejde. Selv var han i praktik på VIA University College i afdelingen Global Engagement.
”Praktikken er en god mulighed for at finde ud af, hvad du kan arbejde med som administrationsbachelor. Og du skal ikke være træt af, at du ikke nødvendigvis får din førsteprioritet, for det viser sig i stort set alle tilfælde, at noget du ikke kender til, faktisk er rigtig spændende. Det var blandt andet min praktik, der var en del af grunden til, at jeg fik mit job,” siger Kasper.
Engagér dig i studielivet
Han fremhæver også vigtigheden af at engagere sig i løbet af studietiden. Selv var han formand for DSR (De studerendes råd), hvor han lærte en masse omkring uddannelsen. Han fremhæver også, at fordi uddannelsen er en del af den offentlige sektor, er det også fagligt relevant for de studerende på administrationsbacheloruddannelsen at være med i arbejdet omkring uddannelsen.
”Jeg arbejdede sammen med undervisere og ledelse om blandt andet den nye studieordning. Både med at udforme den og få den implementeret. Og fordi det er en lille uddannelse, så er det bare nemmere at få ledelsen i tale. Er der noget, der ikke fungerer, så kan vi ændre på det. Jeg har lært meget af mit studenterpolitiske arbejde, som jeg bruger i mit arbejde i dag,” siger Kasper.
Fakta om Innovationsfonden
Der er tre typer af projekter:
- Helt små projekter, der modtager omkring 150.000 kroner. Det er blandt andet Innofounder - landdistriktsvækstpilot.
- Innobooster – det kan være private virksomheder, der vil gøre tingene på en ny måde. Fx robotter til landbruget, der gør det nemmere at høste afgrøder. Her kan søges mellem 500.000– 5.000.000
- Grand solutions, hvor universiteter og store virksomheder kan søge midler til ny forskning som fx grøn teknologi, Sundhed og teknologi. Disse projekter modtager midler fra fonden i størrelsesordenen 5-30 millioner.