Bioanalytiker er mere end blod

Etik, anatomi og nuklearfysik  

Julius drømmer om et job med patientkontakt, hvor hans interesse for de naturvidenskabelige fag kommer i spil. Derfor er uddannelsen til bioanalytiker den helt rigtige, for modsat hvad mange måske tror, peger uddannelsen ikke kun mod en fremtid i et laboratorium:

”Vi kommer ligesom hele vejen rundt på studiet. Vi har både haft om etik i forhold til patientkontakt og indsamling af prøver og om, hvordan vi analyserer prøver i et laboratorium. Der er brug for bioanalytikere på mange niveauer, når en patient skal hjælpes.” 

Bioanalytikere bruges på mange forskellige afdelinger på landets hospitaler ligesom det er muligt at få en fremtid i f.eks. medicinalindustrien. Derfor er viden indenfor de natur- og sundhedsvidenskabelige fag afgørende og meget bred: 

”Vi lærer både om menneskets anatomi og nuklearfysik. Det er virkelig spændende, men slet ikke så nørdet, som det kan lyde.”

Timerne i laboratoriet giver højt fagligt udbytte

Julius har både haft tankerne i retningen af medicinstudiet og biologi på universitetet. Han fandt dog ud af, at en professionsbachelor, hvor teori bliver virkeliggjort i skolens laboratorium og til holdundervisning er mere ham: 

”Når vi for eksempel skal lære om bakterier, så læser vi ikke bare om dem. Vi dyrker dem også selv i laboratoriet, så vi kan lave vores egne analyser af dem. Så har vi fået en bedre forståelse for, hvad vi skal kigge efter, når vi skal analysere virkelige vævsprøver i praktikken.” 

På studiet fylder emner indenfor det naturvidenskabelige felt meget og derfor troede Julius, at han ville komme på hold med en flok naturvidenskabelige nørder: 

”Sådan er det overhovedet ikke. Vi er virkelig forskellige, og der er flere, der ikke kommer direkte fra gymnasiet. Derfor starter undervisningen helt fra bunden, når vi for eksempel skal have et nyt emne indenfor kemi.”

Undervisningen foregår altid på mindre hold, hvilket gør, at de studerende er i tæt dialog med lærerne. Det er med til at sikre et højt fagligt udbytte: 

”Vores lærere kan virkelig komme rundt og hjælpe os videre og mere ind i emnet, når vi sidder til holdundervisning. Så kan vi komme mere i dybden med teorierne, hvilket gør, at vi når et højt fagligt niveau, som vi kan tage med os ud og afprøve i praktikkerne” 

Praktikkerne viser alsidigheden 

I sin første praktik fik Julius lov til at overvære en operation, da bioanalytikere her er en del af de sundhedsfaglige specialister, der følger patienterne tæt. I næste praktik er det hans særlige interesse for nuklearfysik, han håber, der kommer i spil: 

”At være bioanalytiker er så meget mere end at analysere blod. På en afdeling for nuklearmedicin kan jeg komme til at arbejde med scanninger med radioaktivt sporstof. Derfor håber jeg, at jeg lander en praktik sådan et sted.”

Julius kan altså som færdiguddannet bioanalytiker både være med til at kvalitetssikre og analysere blodprøver, ligesom han kan være med til at opdage sygdomme i for eksempel hjernen hos de patienter, der skal scannes.  

Ansigter på CPR-numrene 

Den store alsidighed ved uddannelsen gør, at Julius kan se frem til at varetage mange forskellige jobfunktioner. Derfor holder han alle døre åbne i forhold til, hvad han vil, når han er færdiguddannet. En ting er dog sikkert: 

”Jeg vil sætte ansigter på CPR-numrene. Uddannelsen forbereder mig på langt mere end analyser i et laboratorie. Derfor glæder jeg mig til at komme ud og få patientkontakt og bruge min faglige viden til at hjælpe dem godt videre.”