Fra tømrersvend til studerende på bygningskonstruktøruddannelsen

Efter mere end 7 års praktisk arbejde, først som tømrerlærling og senere som udlært tømrersvend, tog Emil for et par år tilbage springet, og søgte ind på uddannelsen til bygningskonstruktør på VIA. ”Jeg var glad for at være tømrer, men vores veje splittedes bare, og jeg vidste, at jeg ville noget mere. Jeg var tørstig efter mere viden, og jeg ville lære igen” siger 27-årige Emil og fortsætter ”Jeg vidste, at jeg skulle have en uddannelse, hvor jeg ikke kun skal bruge mit hoved, men også mine hænder. Det praktiske er vigtigt for mig, og derfor vil jeg også fremadrettet have en rolle på byggepladsen. Og det kan jeg med en uddannelse til bygningskonstruktør.”

Foreningen af det teoretiske og praktiske er vigtigt for mig. Og det får jeg med en uddannelse til bygningskonstruktør. Emil Frandsen

Fra byggeplads til skolebænk

For Emil var skiftet fra en hverdag som tømrer ikke den store omvæltning. ”Det var selvfølgelig en anden hverdag med mere faste rammer, skema, undervisning og forberedelse. Men det blev lynhurtig en ny vane for mig.” siger Emil, som dog erkender, at den største øjenåbner for ham, var, hvor lidt man faktisk ved, når man starter med en praktisk baggrund som tømrer. "Man tror man ved meget, når man har været ude i branchen i mange år, men det er bare noget andet, når man kommer ind og lærer teorien på ny. Man bliver udfordret på masser af ny viden, og det er virkelig givende. Det er da en smule angstprovokerende pludselig at skulle skrive store rapporter, når man ikke har været vant til det. Men vi hjælper hinanden på uddannelsen – både underviserne og os studerende imellem. Så vil du det, skal det nok gå.” lyder det fra Emil.

På uddannelsen til bygningskonstruktør kommer de studerende med meget forskellige baggrunde. Nogle kommer med en studentereksamen, men andre kommer med en håndværksfaglig baggrund. Ifølge Emil er det en styrke for uddannelsen; ”Vi supplerer hinanden rigtig godt. Som håndværker har du en praktisk erfaring og forståelse, som du kan bruge på uddannelsen. Samtidig har de studerende, der kommer fra gymnasiet en erfaring i det skrivetekniske og er tit mere strukturerede i deres tilgang til opgaverne. Det betyder, at vi, når vi løser opgaver sammen komplementerer hinanden rigtig godt”. 

En uddannelse med fokus på selvstændighed og gruppearbejde

På uddannelsen til bygningskonstruktør er hverdagen alsidig, og du har en veksling af undervisning, selvstudie, gruppearbejde og forberedelsestid. ”Vi er studerende – ikke elever. Det er en videregående uddannelse, hvor man er ansvarlig for egen læring” siger Emil, som understreger, at man som studerende skal være indstillet på en høj grad af selvstændighed. ”Typisk starter et forløb med en del undervisning, hvor teorien skal på plads, og derefter bliver studietiden mere præget af selvstudie og gruppearbejde, hvor vi selv arbejder med de stillede case-opgaver og forholder os til, hvordan opgaven løses med fokus på virkeligheden.”  

”Vi er løbende i kontakt med virksomheder, er på virksomhedsbesøg og har et semester i praktik, hvor vi for alvor får en fornemmelse af, hvad der venter os som færdiguddannede bygningskonstruktører. Vi forholder os altså hele tiden til virkeligheden.” afslutter Emil, som drømmer om at starte selvstændigt som bygningskonstruktør, når han om halvandet år er færdiguddannet.