Da vi interviewede Thomas spurgte vi ikke kun indtil hans studievalg og hverdagen som kulturhusmedarbejder. Vi spurgte også, hvad han savnede ved studiet. Her svarede han:
“Udover fællesskabet savner jeg de konkrete opgaver og muligheden for at prøve forskellige idéer af. Et af mine yndlingsprojekter fra studiet, var en opgave, hvor vi skulle udvikle et produkt til et samarbejde mellem Montana, Supreme og Vivienne Westwood. Mange af de andre grupper valgte at arbejde med et stykke tøj eller et møbel. I min gruppe tog vi ud på Terminalen her i Herning og optog en skatevideo. På den måde er der plads til at tænke ud af boksen på studiet”.
Netop lysten til at tænke ud af boksen og samarbejde omkring at gøre idéer til virkelighed er også blandt grundene til at Thomas valgte at læse og efterfølgende blive i Herning, forklarer han:
“I de store studiebyer kan der godt være rigtig mange om budet. Nu er jeg selv fra Herning, og her er der masser af plads til at udvikle noget nyt. Det er nemt at samarbejde, og folk som gerne vil skabe noget, bliver budt velkommen.”
Noget af det, som Thomas, har været med til at skabe, er ungefællesskabet Justerbar(t). Her kan unge mødes på tværs af uddannelse, alder, interesse og værdier og hænge ud eller være med til at opfinde og afholde events. Tjek Justerbar(t) ud på instagram.