Jakob deltog i sommeren 2023 på sommerskolen United Nations' 17 Sustainable Development Goals and Co-Creation sommerskolen sammen med både internationale studerende og andre studerende fra VIA.
Input fra andre professioner
På Ernæring og sundhedsuddannelsen beskæftiger Jakob sig allerede meget med FNs 17 verdensmål, men selvfølgelig mest i en kontekst hvor det netop handler om ernæring og sundhed. Derfor synes han det var en stor oplevelse at udforske emnet sammen med studerende fra andre professioner og lande. Derudover har Jakob nydt at arbejde meget hands-on og konkret med verdensmålene på konkrete cases i samarbejde med lokale samarbejdspartnere og NGOer rundt omkring i Aarhus.