Janni er foodstyler, produkt- og opskriftsudvikler i sin praktik 

Under sin praktik hos Food Solutions har Janni fået en god forsmag på, hvordan hendes kommende arbejdsliv kunne se ud. 

 

Janni er ernæring og sundhed studerende

Foto: © Martin Ravn, Food Solutions A/S, - Food styling, Janni Pilskov

Hej! Jeg hedder Janni Pilskov, og jeg studerer professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i Fødevarer og Ledelse på VIA. Jeg har de seneste uger haft fornøjelsen af at være i praktik hos Food Solutions A/S, der har brandet Madame Butterfly, men som blandt andet også laver private labels og har produktion af fødevarer.

I den forbindelse har jeg lavet en masse produktudvikling, arbejdet med næringsberegninger, fødevarekvalitet, allergentests, ernæringsanprisninger, IFS og fødevarelovgivning. Udover alt dette har jeg brugt en del af tiden på opskriftsudvikling, foodstyling, website redigering og SoMe.

Janni Pilskov studerer professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i Fødevarer og Ledelse.

Foto: © Martin Ravn, Food Solutions A/S, - Food styling, Janni Pilskov

Måden, hvorpå produktudvikling foregår, er, at der kommer en forespørgsel på et produkt, der skal overholde nogle specifikke krav til f.eks. ingredienser, pris, mærkning eller målgruppe.
Ud fra forespørgslerne undersøgte jeg det aktuelle marked for at se, hvordan produktet skulle være i forhold til eksisterende produkter. Efter en analyse af markedet kom jeg med et udkast til en opskrift på produktet. Derefter blev opskriften testet, indtil den levede op til sensoriske krav/ønsker, pris og produktion.

Janni Pilskov studerer professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i Fødevarer og Ledelse.
Foto: © Martin Ravn, Food Solutions A/S, - Food styling, Janni Pilskov

Efter udvikling af produktet lavede jeg beregninger på næringsindhold samt ingrediensliste, hvor især allergener spiller en stor rolle. Derefter undersøgte jeg, hvilke mærkninger f.eks. Fuldkornsmærket, Nøglehulsmærket og det røde Ø-mærke produktet kunne mærkes med, samt om der var ernærings- og sundhedsanprisninger, der kunne bruges i forbindelse med markedsføring af produktet. Efter disse steps blev resten af produktudviklingen/opgaven overleveret til sælgeren og designeren.

Janni Pilskov studerer professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i Fødevarer og Ledelse.

Foto: © Martin Ravn, Food Solutions A/S, - Food styling, Janni Pilskov

Før der skulle tages billeder af produkterne af en professionel fotograf, søgte jeg inspiration på Pinterest for at få idéer til, hvordan billedet skulle opsættes. Her lavede jeg nogle opslagstavler, som jeg brugte som moodboards under foodstylingen. Derefter fandt jeg passende regi (tallerkner, skåle, servietter og andet pynt), og i samarbejde med fotografen stylede jeg billederne, så maden eller produkterne fremstod bedst muligt og viste det budskab, vi ønskede.

Janni Pilskov studerer professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i Fødevarer og Ledelse.

Foto: © Martin Ravn, Food Solutions A/S, - Food styling, Janni Pilskov

Jeg har en stor interesse og nysgerrighed for bæredygtighed, madlavning, opskriftsudvikling, fødevarelovgivning, fødevareproduktion og ledelse - herunder også projektledelse. Derfor læser jeg en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Fødevarer og Ledelse på VIA University College på Campus Aarhus N.