Softwareingeniør

På uddannelsen til softwareingeniør arbejder du med programmering og systemudvikling. Softwareingeniører er med til at forme vores fremtid med nye digitale løsninger og muligheder. Du kan finde arbejde i utallige brancher med udfordringer inden for software, hardware, udvikling, robotteknologi, innovation, kvalitet og strategi.

software AR/VR speciale

Læs til softwareingeniør i Viborg

Fra 2024 kan du læse til softwareingeniør i VIAs lokaler hos TAW i Viborg og specialisere dig i XR-teknologier.

Har du en interesse for software-, spiludvikling og virtual reality, så er det uddannelsen for dig. 

Type

Diplomingeniør

Varighed

3,5 år

Studieby

Horsens og Viborg

Studiestart

August

Praktik

20 uger

Om uddannelsen til softwareingeniør

  • For at blive optaget på softwareingeniøruddannelsen skal du opfylde bestemte adgangskrav. Du kan søge ind på uddannelsen i Horsens og i Viborg gennem kvote 1 eller kvote 2, og der er studiestart i august.

    På softwareingeniøruddannelsen er du garanteret en studieplads i Horsens, hvis du lever op til adgangskravene. I Viborg er der adgangsbegrænsning. Dette betyder bl.a., at kvote 2-ansøgningerne i Viborg bliver vurderet ud fra en række kriterier udover den adgangsgivende eksamen. Læs mere om dette under ”Få hjælp til at søge ind via kvote 2”.

    Adgangsgivende eksamen

    Du skal have en af disse eksamener for at søge om optagelse:

    • Studentereksamen (stx)
    • Højere teknisk eksamen (htx)
    • Højere handelseksamen (hhx)
    • Højere forberedelseseksamen (hf)
    • Studiekompetencegivende eksamen ifm. erhvervsuddannelse (eux)
    • Adgangskursus til ingeniøruddannelserne
    • Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (gif)
    • Gymnasiale eksaminer fra Grønland, Færøerne, Duborg skolen og A. P. Møller skolen

    Specifikke adgangskrav

    • Matematik (A-niveau)
    • Engelsk (B-niveau)
    • Fysik (B-niveau) eller geovidenskab (A-niveau)

    Alle de krævede fag skal være bestået med et vægtet gennemsnit på minimum 2,0. Det vægtede gennemsnit udregnes af alle karakterer, der fremgår af dit eksamensbevis. Kravet gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2. 

     

    Ansøgningsfrister

    Kvote 1 (ansøgningsfrist 5. juli kl. 12.00)
    I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit eksamensgennemsnit. Du kan søge ind via kvote 1 med en fuld gymnasial uddannelse.

    Få hjælp til at søge ind via kvote 1


    Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts kl. 12.00)

    I kvote 2 bliver du optaget på dine samlede kvalifikationer (Viborg)

    Hvis du søger ind i Horsens, kan du dog søge om optagelse helt frem til studiestart, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

    Få hjælp til at søge ind via kvote 2 

    Opfylder du ikke alle adgangskravene?

    Opfylder du ikke alle adgangskravene for den uddannelse, du ønsker at søge ind på, kan du se nedenfor hvilke muligheder, du har. Til orientering er der mulighed for betinget optag på softwareingeniøruddannelsen i Horsens.

    Gymnasial supplering, betinget optag og individuel konkret vurdering

    Læs mere om adgangskrav 

    Ansøgning til uddannelsen på optagelse.dk

    Når du vil søge ind på uddannelsen til softwareingeniør på optagelse.dk, skal du vælge "Diplomingeniør i softwareteknologi" med følgende KOT-numre:

    Horsens:                 KOT-nummer 49319
    Viborg:                    KOT-nummer 49322

    Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.

    Kontakt studievejleder om optagelse

    Mangler du den adgangsgivende eksamen?

    Hvis du har en erhvervsmæssig uddannelse og mangler en adgangsgivende eksamen, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne. 

    Adgangskurset varer et år og er målrettet dig, som har en erhvervsuddannelse eller to års relevant erhvervserfaring.

    Læs mere om VIAs adgangskursus til ingeniøruddannelser.

    Opholdstilladelse – ansøgere uden dansk statsborgerskab

    Er du ikke EU/EØS – borger skal du dokumentere din opholdsstatus, da dette er afgørende for, om du opfylder kriterierne for at være berettiget til en gratis uddannelse i Danmark.

    Følgende skal uploades som dokumentation for din opholdstilladelse:

    • For-og bagside af opholdskortet
    • Brev med afgørelse fra de danske myndigheder (med henvisning til hvilken paragraf, din opholdstilladelse er givet efter)
    • Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, hvis din opholdstilladelse udløber inden studiestart 

    Betaling for uddannelsen

    Klage – kun ved retlige spørgsmål

    Du kan klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål vedrørende din afgørelse. Fristen for at indgive en klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

    Det betyder, at du kan klage, hvis du mener, at afgørelsen strider imod gældende ret f.eks. forvaltningsloven, lov om ligestilling af kvinder og mænd og de almindelige forvaltningsretlige principper. Du kan ikke klage over faglige vurderinger og konkrete skøn.

    Hvis du fortsat mener, at afgørelsen strider imod gældende ret, skal du sende din klage til VIA University College, studieservice.optag@via.dk, senest 2 uger efter den dato, hvor du modtog afgørelsen. I det tilfælde hvor sagen ikke genoptages, sender VIA den samlede sag videre til Uddannelse og Forskning Styrelsen.

    Klagevejledning  — Uddannelses- og Forskningsministeriet

    Regler for ansøgning og optagelse

    Inden du søger ind på klimaingeniøruddannelsen, anbefaler vi, at du orienterer dig i reglerne for ansøgning og optagelse. 
    Fejl i ansøgningen kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.

    Læs reglerne for ansøgning og optagelse.

     

  • Under uddannelsen til softwareingeniør har du løbende fag, som klæder dig på inden for den ingeniørfaglige verden som eks. naturvidenskabelige fag. Derfor får du en stor portefølje af ingeniørfaglige kompetencer, som du kan tone i mange retninger. Samtidig vil du under hele din uddannelse få specialiseret viden gennem de fag, der relaterer sig direkte til softwareingeniørfaget. På uddannelsen til softwareingeniør kommer du til at arbejde med alt, hvad der er aktuelt inden for XR-teknologier, Data Engineering, Interactive Media og Internet-of-Things.

    Desuden, har vi på tværs af alle vores uddannelsesretninger på VIAs ingeniøruddannelser et gennemgående fokus på bæredygtighed, digitalisering og innovation samt entreprenørskab. Det vil være grundlæggende elementer, som vi arbejder aktivt med gennem hele uddannelsen og som indgår som en naturlig del af undervisning, semesterprojekter og praktik.

    Holdundervisning og projektarbejde

    Undervisningen består af holdundervisning og projektopgaver. Det betyder, at du lærer teorien gennem praktiske opgaver, cases og projektarbejde.

    I løbet af uddannelsen arbejder du med projekter, som bliver mere og mere præget af dine egne valg.  

    Se kursusbeskrivelser for uddannelsen til softwareingeniør i Horsens

    Korte kursusbeskrivelser for XR-teknologier i Viborg, findes under specialiseringen.

    Specialisering

    Du kan vælge at specialisere dig inden for ét af nedenstående spor:

    Information om computerkrav

    På uddannelsen er der nogle særlige specifikationer til din computer.

    Læs om computerkrav før studiestart (pdf)

    Uddannelsen begynder med en studiestartsprøve

    Senest en måned efter studiestart skal du gennemføre og bestå en test for at kunne fortsætte på uddannelsen til softwareingeniør.

    Formålet med studiestartsprøven er at sortere inaktive studerende fra uddannelsen. 

    Tal og fakta om uddannelsen til softwareingeniør

    Her kan du finde studieordning og andre relevante oplysninger om uddannelsen til softwareingeniør.

    Se tal og fakta om uddannelsen

  • Som studerende på uddannelsen til softwareingeniør får du et fagligt fællesskab i din klasse og med studerende fra VIAs andre ingeniøruddannelser. 

    Vi har et rummeligt studiemiljø på uddannelsen med både yngre og lidt ældre studerende.

    Teoretisk og praktisk klasseundervisning

    Uddannelsen til softwareingeniør foregår primært som klasseundervisning og med stor vægt på problembaseret projektarbejde, hvor de studerende arbejder med konkrete cases fra reelle virksomheder. Din undervisning veksler mellem teori og praksis. Det betyder, at du lærer de teoretiske begreber gennem praktiske opgaver, projekter og cases. 

    Hvert semester bliver afsluttet med et semesterprojekt, der samler alle fag i én opgave. 

    Laboratorier er en vigtig del af uddannelsen

    Uddannelsen har både et IoT laboratorium og et AR/VR laboratorium, der giver mulighed for at prøve de mange teorier af. Timerne i laboratorierne er en vigtig del af undervisningen.

    Virksomhedsbesøg giver forståelse for branchen 

    På VIA uddanner vi i tæt samarbejde med virksomhederne. I løbet af uddannelsen bliver der arrangeret virksomhedsbesøg. Her besøger vi højteknologiske virksomheder fx med fuldautomatisk lagerstyring eller software udvikling.

    På virksomhederne møder du færdiguddannede softwareingeniører, der fortæller om deres arbejde, og udfordringer de møder. 

    Besøgene er en god mulighed for at se, hvordan en virksomhed fungerer. Samtidig får du indblik i nogle af de arbejdsopgaver, der findes inden for programmering og systemudvikling. Du får en fornemmelse for, hvordan en arbejdsdag kan udforme sig i branchen.

    Tidligere studerende er gæstelærere

    Du vil også møde gæsteforelæsere fra erhvervslivet. Det kan fx være tidligere studerende, der fortæller om deres karriere, arbejdsliv og arbejdsopgaver. 

    Fuldtidsstudium med forberedelse

    Du skal være opmærksom på, at uddannelsen til softwareingeniør er et fuldtidsstudie, der kræver en gennemsnitlig arbejdsindsats på ca. 40 timer om ugen.

    Studiestart

    I løbet af de første dage på dit nye studie vil du blive introduceret til din nye uddannelse og til studielivet på din nye campus. Du får en faglig introduktion til din nye uddannelse, der vil være aktiviteter, hvor du lærer dine nye medstuderende at kende og du får en introduktion til mulighederne på dit nye uddannelsessted, hvad end det er Campus Horsens eller Campus Viborg.

    I løbet af studiestarten vil du møde både undervisere, studievejledere og mentorer, der er klar til at besvare dine mange spørgsmål og fortælle om dit nye studie. Erfarne studerende fra uddannelsen fungerer som mentorer, der kan hjælpe dig med at falde til i dit nye liv som studerende.

    Studiestarten for de fleste uddannelser ligger i sidste uge af august, men det endelige program for studiestarten og dato for introtur er tilgængelig på VIAs studienet. Studienet får du adgang til, hvis du bliver optaget på VIAs ingeniøruddannelser.

    Studiemiljø

    På VIAs ingeniøruddannelser er der rig mulighed for at engagere sig i studiemiljøet.

    Der er mange foreninger på VIA, der har både sociale, faglige og studenterpolitiske formål. Du kan også dyrke det sociale liv i fredagsbarer, til studiefester eller en eftermiddag med brætspil.

    Campus Horsens

    Uddannelsen til softwareingeniør med specialeretningerne Internet of Things, Data Engineering og Interactive Media holder til på Campus Horsens.

    Campus Horsens ligger lige ved banegården, så det er nemt at pendle til byen. På den nye campus bliver du en del af et splinternyt miljø, der rummer 2.900 studerende og 27 uddannelser og er epicenter for VIAs ingeniøruddannelser.

    Campus Horsens har et internationalt studiemiljø med mange studerende fra hele verden.

    Læs mere om Campus Horsens

    Campus Viborg

    Uddannelsen til softwareingeniør med speciale i XR-teknologier holder til i Viborg. 

    Campus Viborg er en moderne campus med omkring 2.000 studerende - beliggende midt i Viborg by. På campus inder har mange forskellige uddannelser - og et godt fællesskab.

    Læs mere om Campus Viborg

     

  • På uddannelsen til softwareingeniør skal du i praktik på 5. semester i en selvvalgt virksomhed i Danmark eller udlandet. 

    I praktikken får du en forsmag på arbejdslivet som softwareingeniør. Du får afprøvet din faglige viden på rigtige arbejdsopgaver i en virksomhed. Samtidig kan du få gode kontakter med arbejdsmarkedet inden for din studieretning. 

    Praktikopholdet skal være mindst 20 ugers fuldtidsarbejde. Undervejs får du tilknyttet en praktikvejleder fra VIA, som hjælper dig med at få et godt og udbytterigt praktikophold. 

    Praktikken giver god erfaring

    I praktikken deltager du i arbejdet på lige fod med de øvrige ansatte.

    Ofte bliver du del af en gruppe eller et specifikt projekt, hvor du får lov at arbejde selvstændigt med opgaverne.

    Du får mulighed for at afprøve dine ingeniørmæssige kompetencer og andre færdigheder inden for fx kommunikation, tids- og projektstyring, innovation og teamwork. 

    Økonomi under praktikken

    Du får som hovedregel løn under praktikken, hvis den foregår i Danmark. 

    Får du ikke løn, så får du din SU med. Det samme gælder, hvis du tager din praktik i udlandet.

    Find det rigtige praktiksted

    Vi har kontakt til en række virksomheder, som du kan bruge til at finde et praktiksted, der arbejder med dét, du interesserer dig for.

  • Som uddannet softwareingeniører kan du arbejde i mange brancher med udfordringer inden for softwareprogrammering, udvikling, computerteknologi, innovation, kvalitet og strategi. På VIA uddanner vi ingeniører med stor fokus på i tæt samarbejde med erhvervslivet. Og du vil under hele din uddannelse orientere dig mod de virksomheder, der efterfølgende kan blive din arbejdsgiver. Det praksisnære er en grundsten i VIAs uddannelser, og det ruster dig til dit fremtidige arbejdsliv som ingeniør.

    Din jobmuligheder som nyuddannet vil typisk være i virksomheder, der fx arbejder med:

    • Energi
    • Vindmøller
    • Medievirksomheder
    • Tele- og mobiloperatører.

    Du kan desuden finde job, hvor du beskæftiger dig med udvikling af eller rådgivning om it-systemer i samarbejde med programmører og dataloger. 

    Din jobtitel kan fx være:

    • Projektleder
    • Softwareudvikler
    • Systemkonsulent
    • Softwarekvalitetsingeniør
    • It-strategiansvarlig

    Gode jobmuligheder til softwareingeniører

    Med en uddannelse som softwareingeniør fra VIA vil du bære på en stor rygsæk af kompetencer. Du vil besidde brede ingeniørfaglige kompetencer, personlige og forretningsmæssige kompetencer og mere specialiserede kompetencer inden for it, software og tech-sektoren. Alle kompetencer der gør dig til en helstøbt og kompetent ingeniør. Som VIA-ingeniør bliver du klædt på til at kunne samarbejde med på tværs af fagligheder og viden.

    Rigtig mange brancher efterlyser ingeniører, derfor er du som softwareingeniør en eftertragtet arbejdskraft.

    Du vil uden tvivl allerede i forbindelse med dit praktikophold på 5. semester opdage, hvor stor betydning din uddannelse har for mange brancher, og hvor mange jobmuligheder det giver dig.

    Læs videre til kandidat eller master 

    Som færdiguddannet softwareingeniør, kan du læse videre på en kandidatuddannelse til civilingeniør. 

    Eller du kan søge ind på en masteruddannelse i Danmark eller udlandet. 

    Hjælp til din fremtidige karriere

    Vi har et Karrierecenter, som kan hjælpe dig med overgangen fra at være studerende til at blive en del af arbejdslivet. 

    Karrierecentret tilbyder rådgivning om at finde studiejob, praktik eller fuldtidsjob. De kan også rådgive dig om, hvordan man skriver et CV og ansøgninger, og så arrangerer de blandt andet Company Dating, hvor studerende og virksomheder møder hinanden på en uformel måde.

    Læs mere om Karrierecenter.  

  • På uddannelsen til softwareingeniør har du mulighed for at tage din praktik på 5. semester ved en selvvalgt virksomhed i udlandet.

    Lærerigt udlandsophold

    Det kan være hårdt arbejde at rejse til udlandet som studerende, men et internationalt ophold giver dig til gengæld nye oplevelser, stor selvstændighed og et spændende møde med andre kulturer inden for dit fag.

    Med et udlandsophold i løbet af din uddannelse får du nogle helt særlige kompetencer til at søge arbejde i et internationalt miljø som færdiguddannet.

    Australien, Tyskland, Italien?

    Hvis du vil i international praktik, kan Karrierecenter hjælpe dig med kontakter til udenlandske virksomheder. VIAs ingeniøruddannelser har også en praktikvejleder, der kan hjælpe med råd og vejledning.

    Internationalt element i din uddannelse

    Hos VIA arbejder henimod at alle studerende har et internationalt element i løbet af deres uddannelse, enten gennem at rejse ud eller ved at deltage i aktiviteter med et internationalt tilsnit hjemme. hvad internationalisering betyder i VIA her.

  • Kontakt uddannelsen

    Har du spørgsmål om det faglige indhold på uddannelsen, kan du ringe eller skrive til:

    Line Lindhardt Egsgaard

    Uddannelseskoordinator

    +45 87 55 40 51

    lile@via.dk

     

    Har du specifikke spørgsmål om uddannelsen kan du kontakte studievejledningen:

    eng.studycounselling@via.dk  

     

    Har du spørgsmål om optagelse, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesvejleder:

    Marlene Sand

    + 45 87 55 43 20

    studieservice.info@via.dk

    Kontakt uddannelsen

    VIA Softwareingeniør
    Campus Horsens
    Banegårdsgade 2
    DK - 8700 Horsens

    +45 87 55 00 20
    horsens@via.dk

    Find os på Google Maps

    Kontakt uddannelsen i Viborg (specialisering i XR-teknologier)

    VIA Softwareingeniør
    Campus Viborg
    Prinsens Allé 2
    DK - 8800 Viborg

    Helle Bloch, uddannelsesleder
    hblo@via.dk
    +45 87 55 44 46

    Åbningstider

    Telefonerne er åbne:
    Mandag - torsdag kl. 07:30 – 15:30
    Fredag kl. 07:30 – 14:30

  • I kvote 2 kigger vi overordnet på dine kvalifikationer. Vi tager udgangspunkt i karaktergennemsnittet på din adgangsgivende eksamen og anden relevant uddannelse.

    Kvote 1
    I kvote 1 vurderes din ansøgning alene på baggrund af karaktergennemsnittet på din adgangsgivende eksamen.

    Kvote 2
    I kvote 2 bedømmes din ansøgning på baggrund af dine samlede kvalifikationer.
    På uddannelsen har vi ud over din kvotient bl.a. fokus på:
    - Anden relevant uddannelse
    Samtlige aktiviteter, du vil have vurderet, skal være påført ansøgningen senest den 15. marts kl. 12.00. Husk også at medsende al relevant dokumentation senest den 15. marts kl. 12.00.

    Kvotefordeling
    Uddannelsen optager 65 procent ansøgere gennem kvote 1 og 35 procent ansøgere gennem kvote 2.

    Betinget optag er ikke muligt
    De specifikke adgangskrav skal være opfyldt inden 5. juli, også hvis du søger i kvote 2. Hvis vi ikke modtager dokumentation herfor, inden d. 5. juli kl. 12, får du afslag om optagelse.

Mød studerende og færdiguddannede

Test dig selv

softwarespecialisering global business engineering

Overvejer du en ingeniøruddannelse?

Tag testen og find ud af, hvilken ingeniøruddannelse der passer til dig.
Tag testen her
VR skærm

Hvad ved du om softwareingeniørerne?

Kender du de studerende på softwareingeniøruddannelsen?
Tag testen og find ud af, om de er som du tror - og om du måske skulle blive en af dem.

Tag testen her