Bliver du begejstret, når du tænker på nogle af de største designklassikere inden for møbel- og boligbranchen? Og drømmer du om at designe møbler og boligprodukter, der ikke bare findes på markedet, men som har en klar funktion og berettigelse? Til åbent hus på Campus Herning kan du høre, hvordan specialet i Furniture Design kombinerer kreativitet, funktionalitet og ansvarlighed i udviklingen af nye produkter.
På specialet arbejder de studerende med hele designprocessen - fra idé til færdigt møbel - med fokus på bæredygtighed, materialevalg, produktionsmetoder og målgruppeforståelse. Du får indsigt i, hvordan møbler og boligprodukter skabes med omtanke for både brugeren, miljøet og branchen som helhed.
Studerende og undervisere står klar til at fortælle om studielivet, projekterne og karrierevejene inden for møbel- og boligbranchen. De svarer også på dine spørgsmål om kreativitet, kompetencer og muligheder i branchen.
Kom forbi og find ud af, om Furniture Design er din vej til at forme fremtidens møbler og boligprodukter.
Vi glæder os til at se dig!
Tidsplan:
15.00: Velkommen til åbent hus på Campus Herning
15.15-15.45 Oplæg: Hør om uddannelserne på VIA Design og Business
16.00-16.30: Oplæg: Hør om uddannelserne på VIA Design og Business
16.45-17.15: Oplæg: Hør om uddannelserne på VIA Design og Business
18:00: Tak for besøget :)
Tilmeld dig åbent hus, så holder vi dig opdateret på mail