På standen i atriet (midt i campus) kan du møde studerende og undervisere fra maskiningeniøruddannelsen, som vil fortælle stort og småt om dagligdagen på studiet og give et indblik i, hvad du kan forvente at komme til at arbejde med efter studiet.
Hvis du har lyst, så vil vi gerne invitere dig på besøg i et af de mange laboratorier/lokaler, som vi bruger i undervisningen. På den måde kan vi bedre vise dig eksempler på ting, som vi arbejder med, og undervisere vil kunne svare på spørgsmål om fag, adgangskrav, skema og hvad du ellers har brug for at blive afklaret.
Du får mulighed for at se, hvordan vi 3D-scanner et emne, og vi forklarer om, hvordan det kan bruges i industrien. Du får også vist, hvordan vi tegner et 3D-emne, og fræser det i en af vores små CNC-maskiner.
Klokken 16.15 kan du deltage i et oplæg i auditorium 2. Det er et generelt oplæg, som fortæller om at være studerende på VIAs ingeniøruddannelser. Her kan du møde et par studerende, som vil fortælle om livet på campus, og der vil selvfølgelig være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Tilmeld dig her