Det har overrasket mig lidt, at en stor del af pædagogstudiet er selvstudie, det skulle jeg lige vænne mig til, men er blevet glad for det, da det giver mulighed for fordybelse.
Mine drømme
Jeg drømmer om at blive logopæd, det vil sige en der arbejder med børn med sprogvanskeligheder. Jeg synes, at barnets sprogudvikling er enormt spændende, og jeg vil gerne vil være med til at gøre en forskel, se og støtte det enkelte barn.
Personligt betyder det meget for mig, at jeg har det godt med de mennesker, som jeg skal omgås under min uddannelse. På Campus C er der god mulighed for at opbygge et godt fællesskab på kryds og tværs af de uddannelser og hold. Der sker hele tiden en masse sociale arrangementer som fx fredagsbar, fester, bålmad og idræt. Det er super fedt!
Mit råd
- Du skal kunne se dig selv i både den teoretiske del af uddannelsen, men også i den praktiske, da vi er så heldige at have flere lange praktikker.
- Deltag i de sociale arrangementer, der foregår på din uddannelse og for dit hold. Du skal bruge de næste 3,5 år med de mennesker, så det er vigtigt at få et godt sammenhold.
Maja deler sit studieliv på Instagram
Mød hende og andre studerende på
#viadk
Følg VIA på Instagram @viauniversitycollege