Malou Munch

Min uddannelse

Siden folkeskolen, hvor jeg skrev en opgave om pædagogik, har jeg drømt om at blive pædagog. Jeg har arbejdet inden for det pædagogiske felt i mange år. Men jeg turde ikke tro på, at jeg var dygtig nok til at klare en pædagoguddannelse. 

Jeg skulle en tur til Uganda i Afrika, hvor jeg underviste skandinaviske børn i to år. Tre år efter tog jeg tilbage med min mand og barn for at gentage succesen. Hjemme i Randers igen var jeg med til at oprette en vuggestue på Randers Kristne Friskole, før jeg endelig turde tage springet og søge ind på pædagoguddannelsen. 

Nu er jeg ikke i tvivl om, at jeg er landet på den helt rigtige hylde. Jeg elsker at studere, og jeg elsker at arbejde med børn. 

Praktikken er guld værd

Kombinationen af teori og praksis er en uddannelsens styrker. Selvom jeg har meget pædagogisk erfaring, så er det guld værd at få lov til at afprøve det, jeg lærer.

Man kan altid komme i tvivl om, det vi gør, er godt nok. Der findes ikke nogen færdig opslagsbog for pædagogisk arbejde. Der er mange gode teorier, man kan læne sig op ad. Men hvert barn er forskelligt og skal behandles forskelligt. 

Forfatter i maven

Den pædagogiske verden er det helt rigtige sted for mig. Jeg elsker at arbejde med børn, med pædagogik og se børnene udvikle sig. Men jeg har også en anden drøm. Jeg har nemlig en lille forfatter i maven, og det kan jeg forene med mit pædagogiske hjerte.

Fortællinger og bøger bruger jeg meget i min pædagogik. Det kan fx være en morgensamling, hvor jeg læser en bog og gør brug af forskellige fortællemetoder. Jeg læser med forskellige stemmer og laver dyrelyde.

Jeg opfordrer børnene til at deltage og bygge videre på historien. Og jeg bliver altid overrasket over deres store engagement. Arbejdet med fortællingerne er med til at udvide børnenes verdensbillede, fantasi og styrke deres sproglige udvikling. 

Mine råd