Teaching Lab ved VIA Læreruddannelsen

Teaching Lab: Eksperimentarium for studerende

I Teaching Lab får de lærerstuderende mulighed for at arbejde  sammen med praksis - udenfor de faste praktikperioder

I Teaching Lab arbejder studerende og undervisere fra læreruddannelsen i VIA sammen med elever og lærere fra folkeskolen. I et undersøgende og udviklende læringsrum, går teori og praksis hånd i hånd med studerende, lærere, underviser og elever om at undersøge og udvikle folkeskolen og læreruddannelsen.  

Fingeren på skolepulsen

Når du afprøver og omsætter den viden, du får fra teorierne og igennem forskningen, til almindelig undervisning og læring i en klasse, har du som studerende hele tiden fingeren på skolepulsen. Og frihed til at eksperimentere med forskellige og nye undervisningsmetoder i fagenes praksis.

Du udvikler dine undervisningskompetencer

I Teaching Lab får du et særligt rum til kompetenceudvikling, der ikke tidligere er set i læreruddannelsen. Den erfaring du får fra undervisningseksperimenterne i skolen, tager du med tilbage på uddannelsen. Og sammen med dine medstuderende og underviserne på læreruddannelsen, er du med til at producere ny didaktisk viden om undervisningens muligheder og betingelser. Og samtidig udvikler du praktiske undervisningskompetencer, der styrker din professionelle, lærerfaglige udvikling. 

Se konkrete eksempler på praksissamarbejde i læreruddannelsen i VIA