Specialpædagogisk profil

Skolen har brug for lærere med særlig specialpædagogisk viden og kompetencer. Elever i komplicerede lærings- og livssituationer har brug for at blive understøttet, når de skal lære. Så de kan deltage aktivt i skolens fællesskaber.
 
Har du en særlig interesse i at undervise elever, der i perioder oplever sig udfordrede i at kunne lære nyt? Så er den specialpædagogiske profil sikkert noget for dig!

Den socialpædagogiske profil - en profil på VIA Læreruddannelsen i Aarhus

På den specialpædagogiske profil får du særlige viden og kompetencer til at undervise elever, der har brug for særlig støtte. 

Der bliver mere og større behov for lærere med en særlig specialpædagogisk viden og kompetencer. I skolen er der brug for, at elever i komplicerede lærings- og livssituationer, bliver understøttet i læringsmiljøerne. Så de kan deltage aktivt i skolens fællesskaber.

Har du en særlig interesse i at undervise elever, der i perioder oplever sig udfordrede i at kunne lære nyt? Så er den specialpædagogiske profil sikkert noget for dig. 

Undervisningsfag, der retter sig mod specialundervisning

Med udgangspunkt i undervisningsfaget dansk på begynder- og mellemtrinnet får du kompetencer til at undervise elever, som fx er udfordrede i læsning og ordblindevanskeligheder. Du vil gennem særligt tilrettelagte specialiseringsmoduler også lære om fx matematikvanskeligheder, særligt tilrettelagte undervisningsforløb, psykologiske forhold og inklusion. 

Som det tredje undervisningsfag kan du frit vælge et fag, der retter sig mod indskolingen og mellemtrinnet. 

Vi arbejder sammen med praksis

Den specialpædagogiske profil har et udvidet samarbejde med praksis, hvor I som studerende forholder jer undersøgende til de mange muligheder, der er for at understøtte elever i vanskeligheder.

Vælger du den specialpædagogiske profil, får du to undervisningsfag. Og du tilegner dig specialpædagogiske kompetencer, der er stærkt efterspurgte inden for folkeskolen.

Dit første undervisningsfag

En forudsætning for at komme på den specialpædagogiske profil er at du vælger dansk 1. – 6. klasse som 1. undervisningsfag.