Trainee-lærer ved VIA Læreruddannelsen

Tag en traineelæreruddannelse og bliv knyttet til en skole, mens du læser

Som trainee-studerende bliver du knyttet til en skole, mens du læser til lærer. 

På traineelæreruddannelsen kan du blive knyttet til en skole, mens du uddanner dig til lærer. Du får erfaring med lærerarbejdet samtidig med, at du deltager i undervisningen på læreruddannelsen. 

I VIA kan du tage traineelæreruddannelsen på tre måder. Enten som trainee-netbaseret uddannelse i Nørre Nissum, som trainee-merituddannelse i Silkeborg eller som traineelæreruddannelse i Skive.

Studiebyer

  • Nørre Nissum - netbaseret traineelæreruddannelse

    I Nørre Nissum kan du tage en netbaseret traineelæreruddannelse. 

    Den netbaserede traineelæreruddannelse er en 4-årig læreruddannelse, der følger samme bekendtgørelse som den almindelige læreruddannelse. Du skal til de samme prøver og nå de samme mål som på den almindelige netbaserede læreruddannelse.

    Under uddannelsen bliver du ansat på en skole i en op til 30 % stilling, og du får løn for dit arbejde på skolen.

    Du kan samtidig søge om at få SU, da du er under uddannelse.

    Hvem er den netbaserede traineelæreruddannelse for?

    Den netbaserede trainee-netlæreruddannelse er fx for studerende, der:

    • har erhvervserfaring fra skoler eller andre job
    • har særlige fagprofiler eller faginteresser, der passer til folkeskolens behov

    Studiets opbygning

    Læreruddannelsen som netbaseret traineelæreruddannelse er bygget op på samme måde som den almindelige netlæreruddannelse.

    Læs om netlæreruddannelsen

    • Du skal arbejde op til cirka 11 arbejdstimer om ugen på den skole, hvor du bliver ansat.
    • På læreruddannelsen deltager du i undervisningen på lige fod med andre netlærerstuderende.
    • Dit arbejde på skolen tilrettelægges så vidt muligt, så det passer sammen med dit øvrige studie. 
    • Igennem hele uddannelsen er du knyttet til en mentor. Fokus er på vejledning, knyttet til dit arbejde på skolen

    Hvordan gør jeg?

    Læs, hvordan du søger ind på den netbaserede traineelæreruddannelse i Nørre Nissum

    Kontakt os

    Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os:

    Henrik Lundsted Nielsen, uddannelsesleder

    T: 87 55 32 08

    E: hlni@via.dk

  • Silkeborg - trainee-meritlæreruddannelsen

    I Silkeborg kan du tage en trainee-meritlæreruddannelse. Den tager 3 eller 4 år og du bliver tilknyttet et vikariat i en folkeskole, mens du læser.
  • Skive - ordinær traineelæreruddannelse

    I Skive kan du tage en trainee-læreruddannelse. Den tager 4 år og du er ansat i en 30 procent stilling under uddannelsen.

    Den traineelæreruddannelsen tager fire år og følger samme bekendtgørelse som den almindelige læreruddannelse. Du skal til de samme prøver og nå de samme mål.  

    Hvem er traineelæreruddannelsen for?

    Trainee-læreruddannelsen er for studerende, der: 

    • har erhvervserfaring fra skoler eller andre job
    • har særlige fagprofiler eller faginteresser i forhold til folkeskolens behov 
    • har talenter eller kompetencer, der er interessante i folkeskolen

    Du er ansat på en skole under uddannelse

    Som studerende på trainee-læreruddannelsen bliver du ansat i en lønnet stilling i op til 30 %. Du er samtidig berettiget til SU, da du er under uddannelse.

    Studiets opbygning

    Trainee-læreruddannelsen er bygget op på samme måde som den almindelige læreruddannelse.

    Læs mere om studiet på læreruddannelsen

    Ved siden af uddannelsen får du op til 11 arbejdstimer om ugen på den skole, hvor du bliver ansat.

    Dit arbejde på skolen bliver tilrettelagt, så det kan passe sammen med den øvrige undervisning på læreruddannelsen.

    Du er tilknyttet en mentor

    Igennem hele uddannelsen bliver du tilknyttet en mentor. Fokus er på vejledning, der knytter sig til dit arbejde på skolen.

    Hvordan gør jeg?

    Læs, hvordan du søger ind på traineelæreruddannelsen i Skive

    Kontakt os

    Hvis du er interesseret i at søge ind på traineelæreruddannelsen i Skive, skal du kontakte os på:

    T: 87 55 32 00

    E: liski@via.dk